Afsige

The Old Danish word Afsige can mean:

• go.
• 1) (is). afsegja.) frasige sig; affsyer jægh. megh fran thette gotz. Molb. o. Peters. 23; (1399). sst. 88; haffwer affsagt meg och met thette myt obne breff affsiiger all then rett (1587). n. D. Mag. I. 288; ville hand affsige sig fra Danmarck oc intet videre begiere. Hvitf. VIII. 285; det er at afsige oc fornecte ald haab til for- bedring, B. Tott. II. 164; — a. med; frue Stine og her Mogens Gøe haftde affsagt thennom mett ar oc geldh (1540). Rosenv., G1.D.IL. 113; Vedel, Saxo. 114; hand icke skulde affsige sig met rigit eller regimentit. Hvitf. VIII. 148; hand sagde sig aff med keyserdømmet. Lysehand. 123; (1591). Rosenv., G1. D. IV. 264; P. Resen. 151. —
• 2) sige sig løs fra; maa thenn persone aldrig affstige seg eller skilliges ved hanom (1587). Rosenv., Gå. D, 11.51; de aff Lybeke affsagde offentlig greffue Geert. Hvitf. III. 95; da skulde de sige demem aff her effter at giffue tiende. sst. II. 258; huem som borger for hin anden maa sig aff samme Joffte icke affssige (1588). Rosenv., GI. D. IV. 183. —
• 3) nægte, sige nej til; icke alleniste affsagde alle sine beile oc. friere. Vedel, Saxo. 66; Jod forsamle de lybske kneete oc tackede dennom aff oc dennem affsagde ydermere besold- ing. Hvitf. IX. 78"; hun haffde slet opskrefvet oc affsagt hannem alt hasb om ecteskab. P. Resen 97.; — icke sielf beneiett eller affsagde, att hanndt io hagde giortt Chrestenn Anndersenn same saaeroch skade (1561). Rosenv., G1.D. I. 295. —
• 4) (t. absagen.) fra- dømme, afsætte; hand hagde ladit afisige hannom sin bundegaard (1558), Rosenv., Gl. D. I. 211; hvilcken bleff affsagd met sit embede oc vaar nu nyligen indsæt. Vedel, Saxo.891; skal have opsæt dennem imod deres sognepræst. og hannem afsagt hans kald (1582). Khist. Saml. V. 620; haffue fuld mackt tiill att stige her Jens Nielsen aff medt Kundbye sogen (1598).tte ; sst. VIL 436. — 5) forbyde ved dom; forskreffne vwane at weré bort- ført oc afsagå meth koningx dom. D. Mag. V. 842. — 6) pådemme, af- gøre; the icke haffuer afsagt de sager emellom hannom och. Berent -Chri- stennsenn (1586). Rosenv., G1. D. IV. 86. — 7) erklære, udsige; haffuer hertug Friderich ladit hans brodersøn affsige oc forkynde for hans obenbare fiende. Hvitf. VIII. 28; affsagde sex siunssmendt, att hanndt haffde XVIII saar (1592). Rosenv., G1. D. IV. 325; dj affsagde, att dj siunitt Anderss Jonnsens døde legemm (1622). D. Saml. II. 276; der vidnissbyrd affsige om Christi guddoms ære. Kingo, Psal- meb. 665. — de affsagde fiender eller de tho, som skulde kampis fra then dag, the hafide sagt huer anden til. Herm. Weigere. 262; - slog hand Hunding ihiel vdi en fri affsagt kamp. Vedel, Saxo. 30; at en omkommer sin affsagde wuen. Hvitr. III. 418; smlen. affseggen hos Sch. u. I. og afsagsbrev.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚠᛋᛁᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.