Afgange

The Old Danish word Afgange can mean:

• go.
• 1) gå bort (ved døden); om thet saa ær, ath jæk aff gaar, tha skulæ mine arwingæ løsæ thet gotz (1408). Molb. o. Peters. 397; Dan myn fadher aff ganghen waar aff ræth hel- soet. Rimkr. 24%; messer at holde for vorre affgangne brødre. Hvitf. VIII. 205; (1596). Rosenv., GI. L. IV. 165; affginge vden lifts arffuinge. Lyschand. 304; ved døden de aff gange. Hexaem. 27; en deel ved døden er afgaaon. n. D. Mag. 1V. 68. —
• 2) kommer fra; huat gots thet helst ær, som krwnen ær aff ganget (1396).olb. 0. Peters. 58; forschreffne grund Jep Claussen afginggæ met Gudz logh (1450). n. D. Mag. 1 123. —
• 3) gå hen; Gud vilde icke hans synd wstraffet lade affgaa. Hvitf. II. 226; it godt nyt aar, som vden synd oc sorge affgaar. Psalmedigtn, I. 282b == Kingo, Psalmeb, 163. —
• 4) gå for sig; paa det ofringer oc alle andre templets forretninger med skicke- lighed kand afgaa. B. Tott. IL 188; deris tog lyokeligen var aftsaaet. P; Resen. 106.—5) gå til ende, høre op; thet (marked) skall aarligen paagaa S, Peders och Paauels och affgaa om om vor frue dag visitationis (1440). Rosenv., G1. L. V. 93; effter hans affgang affgiek denne dyre tid. Vedel, Saxo. 257. — 8) gå af; lade eders stocker affgange til skibene och saa alle musqvetter giffue fyr (1646). n. D. Mag. II. 310; hielp Gud-fader huor ået vil affgaa. Grundtv., Folkev. I. 9942; de tackede Gud, det maatte stå vel afgange. sst. 11. 147b;— andre med fortiennisten afginge. Bording. I1. 27; det da med dig oj vil afgaa såa let. sst. I. 91; de (bøger) som i vide at / kunnesælges og afgaa(?%/1 1633). Sjæl. Tegn. (A. L). — 7) gå, tilbage- ) lægge;narveyeneraffgangen. Gerner, j Hesiodus.72.—8) afvige; allede ste- / deri Joven, som fra voris souverain og / arveregjering discorderer eller afgaar j (Vs1669). Sjæl. Tegn. Smlgn. Sch. vigelse; preuaricatio, aff gangelse afreth. Vocab. 1514.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚠᚵᛆᚿᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.