Æske

The Old Danish word Æske can mean:

• go. (fsv åskia, mnt eschen)
• 1) kræve, forlange; nogen afgyfft 2 aatkreffue eller eske (1483). GhA II. 55; (1492). FAI. 40 (ovf. IV. 959230); huilken the haffue møgit beffalit, aff hanmom eske the mere. Luk 1248 (1524, CP: skall meget æskiss); PE 23; Psb I. 49 (= Ps 28, CP: bed), 179 (= Ps 1378); Ps 274 (CP); mett theres schriiffwelsæ eske wor nadige frwe att bliiffne besiiddendes her i riighet (1533). NAM II. 204; een» tyran æscher oc begæer, at alle schule wære hanwm wnder giffne. ErF 24; TSA 113 (ovf. III. 865bs); der vil ieg æske eders lofftelsis offer. Pz 2040 (1550, 1647); Lysch 692 (ovf. III. 773230); den, som esker aager ofver hofvet-stolen. ComD $ 864. —
• 2) ind- byde, kalde (til sig); kong A screft I til oc eskede hannem til sig. 1 Mak 1069; hand loed eske de eldste, oc dede komme til hannem. ApG 2017. —
• 3) kalde, stævne; Knudsen, Joach Rounov 61 (ovf. IV. 773b8); — hagde eskitt hannom y scholen att wilde straffe hannom (1559). DVb 339 (jf sst.: haffde hans moder wndskyldett hannom, att handt iche kunde komme y schole), —
• 4) udfordre; huem som esker nogen anden till att slaas mett sig ... hand, som eskit worder s(1562). Rsv% V, 38; lacesso, byder ]vd til at slaas, esker til stridt. Etym 617. — 5) æ. op 3: opfordre til overgivelse; holdt vi udi fuld ba- taille rundt omkring slottet, og da æsket hans maj. slottet op (1612). NAM II. 43. Jf opæ. — 6) æ. på 5: kræve (af); eskede wor nadughe herre paa the forlofftære, at han skulle komme i rette (1470). DM I 267; saa thi (0: brevskaber) ere tilstede, naar ther eschis paa thennom igien, NAM I. 313; du est u-billig, om duo esker paa vedderlag. BT I. 169. — Jf: eskiade pa thz slot. Sv Rimkrån II. 105. — Som i MbO udtalt, er æske ved at forældes. Jf Rdq IV. 277, 440. — Jf af-, fram-, ind-, op-, på-, til-, udæ., næsket.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛅᛋᚴᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Æske (I)