Ære

Old Danish Dictionary - ære

Meaning of Old Danish word "Ære", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Ære can mean:

go. (æn æra) i nuv. bet.; fore konsth scal man mestheren ære. PL"%% I. 255; thu skalt ere fader oc moder. Matt 194 (1524, 1550, 1647 = 2 Msb 2012 (1550, 1647; ÆB: hedre, jf 5 Msb 516)); wij bene-2 dide teg Gud! oc ære teg dag fraa dag. Psb I. 11; æris oc holdis for en gud. Tdm 1. 33; Etym 569 (u. coho- nesto), 858 (u. omo), 1161 (u. ob- servo); Steph JL. 237, 986. — æ. sig 0: a) våge over sin ære; ee scal hwer segh ære, thet han eenæ waare. PL"+ I. nr 856; Gvd ære thit naffn oc icke worth. Psb I. 159 (= Ps 1151; Vulg: da gloriam). — b) (mnt sik eren) rose sig, prale; om ieg ærer meg selffuer, myn ære er intthit, myn fader er, hvilken meg ærer. Joh 854 (1524 og flgd. overs.). Jf VSO: ærer 55). — Jf for-, vanæ.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛅᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.