Ær(e)lig

The Old Danish word Ær(e)lig can mean:

• to. (fsv årliker) 1) = ærefuld; HH 139 (ovf. IL. 818254); min hiærtens ær- Jigest keyserinne. HS 1510; var cronet met ærlic stene. HKv 6915, 7418 (ovf. I. 407b1); Br 23220; skullæ eyæ æræ- w likt ok synderlighe fromt landb. ÆB 5 Msb 422,3 (ovf. u. from 8); 1580: herligt); GkS 19" (ovf. IV. 515489); Guds børns erlige frighed. Rom 821 (1524, CP); Fil 321 (sst.); I Kor 410 (OP; 1550 1ste og 3die st.: herlige); tith rijges erlige smyeke. Ps 14511 (FV); ieg saa hans erlige opstandelse. Psb 91; det vaare hannem erligere at være en fri borgere, end at han skuldeso bruge kongelig ære. HWR 166' (= nt eerlyker. udg 1549 153"). — 2) ær- værdig, hæderlig; thz syer Beda then ærilighe man. Rkr 22" (Beda har tilnavnet: venerabilis, jf HelvC pp4'); HWR 5 (ovf. I. 407b19); en erlig oe lerder mand, JJ, fordum super- intendent. DM V. 194; honestus, er- Jig, hederlig. Etym 568. — som titel; (1408). DOB 302 (ovf. I. 168bn); (1525). Rsv I. 41 (ovf. IV. 22922); erlig ce velbyrdig mand Herloff Trolle. SmåLv V. fort alv; PISk a2 (ovf. IV. 788D20). — i anf. st. brugt om adelige, jf HelvP i6Y-k4, men brugteogså ti andre, jf: erligh och kloogh mand her JA bisp. T 24; — erlig och wellacht mandt HR, borgere (1897). RAAH till 117 (se også ovf. IV. 792 as); (1614). RAU IV. 645 (ovf. II. 58b2); (1631). Wulff, J Bang 70 (ovf. IV. 786b49); (1654). KD I. 576 (ovf. IV. 789b21). Jf HelvF k5; efter M brugt til alle, der ej havde særlig rang. Jf Dalin: årlig 2e). — 3) sømmelig, » æanstændig; det er icke erligt, ath wii saa silde lenger vancke paa gåden. CP I. 78; huo som helst ther kom- mer fattige pijger till cet cerligt brød, PE 166; lade legge en erlig Jiigstcen paa theris graffue (1576). Rsv? IV, 296 (i MOG forkl: hæderlig, til hæder, men i sammenhængen tales mod pragt); (1578). DS» VI. 333 (ovf. u. brød 4)). — 4) ærbar; det parmeniske krigs- so folek skiende oc kræncket mange ær- lige quindfolek. SKP 489; en ærlig / pige snaent lidt skamrød vorde kand, som skal sit nøgen Jiff først legge hos en mand, TkJ b4; er det en ærlig pige, som sig til mænd om natten ind tør snige. Helt, Skr 43; Holb, M poet Skr (vliebenb) 163. — Som bio. 1) i bet. 1); keyséren oc de andre herrer anammede hende erlige. OP II. 44; V. 1384; bleff der efiter meget ærligebegraffaen i Wittemberg. TdmU y6; bleff han som en weldig kong ærlige annammit. HWR fort 3. — 2) med ære, hæderligt; de vaare berede baade at Jeffue erlige eller at dø er- lige. 1 Makk 48 (1550, 1647); be- uiser sig mandelige oc erlige setter til sine fiender. HWR 5". Jf æn ær- ligr; Rdq II. 390; u-, vanæ. ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛅᚱ(ᚽ)ᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.