Ædre

The Old Danish word Ædre can mean:

• go. radere i metal, M. Mon ikke sammenblanding af ådre (o: lave årer, jf sv ådra, mnt aderen), alm. i malersproget og ætse, h. M:10; Plato var in ædse? Ædru(g), to.
• 1) ædruelig, måde- holden; en biscop skal ware edrug, 1 Tim 32 (1524; OP: edrw = were ædrue jj wor mad, drick, klæder oc all legomlige handteringe. TS 76; ; ædrøy. T 31); Tit 18 (sst.); post- mesteren skal være en ædru oc flittig mand. Fåg 4/12 1624 & 2; (1646). NAM II. 807; de edrue oc afholdne » ere sindige. ComD $ 823; — er jeg ædrue og tar vare paa mine sager. Gert Vestf S 25, Lykk Skibbrud A3, $6; — T 221 (ovf. u. drukkenskæp- pere); — then scal wære ædræ, ther ræth scal styræ. PL%% I. nr 527 (=1 se sobrietate refrenet). Lydskiftet vel den sædv. overgang i tonløs endestavelse. Jf ovf. II. 588bær, 30226. Se også u. bet. 2). —
• 2) ædru; som oprottero i øllsmaall eller edrugh i nogen sag (1545). KD II. 269 (mulig nærmest: ikke havende lejlighed til at drikke); — sobrius, eddrw. CPV; Etym 345; han skal aldelis være ædru. HWR 260" (=nt nochteren. Sehråders udg v 6174; det, mand ædru tænker, tør mand druk- ken tale. PSO 1. 71; drukken mands glæde er ædru mands sorg. sst. IL 5%; — han thænker (heller), at then ær se drukken æn edræ, HAS 440. Jf ln — 3)ikke forbunden med drik; haudt mett stouelsbroderen haffuer siddit pat edrug stefine (1598). HT I. 466; — Nyrop, Skråer I. 712 (ovf. IV. 1462) Jf fastende s. ovf. I. 518D. — Ordet synes kun at genfindes i Svd (se Rietz: edrug) og N (se Åsen: ædrug). Det er vist smsætn af æ (0: altid, He ovf.) og dru(g) (se ovf. bet. 2)),grundbet. er: altid pålidelig, Jessons formodn. om & = æde er usandsynlig og med isl otjdrakkimn (jf MoIDO) & ikke mindste sammenhæng. Jf Falk og Torp, Etym Ob.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛅᚦᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.