Ædel

Old Danish Dictionary - ædel

Meaning of Old Danish word "Ædel", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Ædel can mean:

  • to. (sv ådel, mut eddel)
  • 1) fremragende, betydelig, fortrin- lig; sex ryddere oc swenæ oc sex ædlæ bønder (1896). DoB 57 (= adel- bønder. Hvf IV. 125, se d. o. ovf.); nobilis, ædel, ypperligt. Etym 817; —— de vaare ædlere end de i Thessa- Jonica. ApG 1711 (1607, 1647; 1550: de cdelste; 1524: the elste). — 3 gr.; thin alsom ædlestæ siæl. Thottske Saml nr 553 (49) 26; — RD II. 321 (ovt. IV. 925as6 = edlistæ. RD I. 329);E 367, 469; de ypperste oc ædelste borgere. TdmH 2.6"; att Gud maa vdi hende som jj sitt ædelste creature rett prises. TVd 216; de beste vrter, de edelste myrrhe. 2 Msb 302 (1550, 1647); 2 Sam 119; den ædelste oc helligste Guds tieniste. TdmU q4; denalleræddelste saft. JDM b5"%; BT JL 128; seer vi først paa hovedet som paa det ædelste. GE 6; de allerædelste steene. HenrW MIL 31; — Holb, M poet Skr (vLiebenb) 95. —
  • 2) adel ig, højbåren; edel oc gunstig frue. RU c1 (som titel); huad helder then edel eller wedel (1560). JS II. 155; at den kunde læsis baade af ædel oc wædel. VAS fort 18; nobilis, edel, herremand. MP 88. — Flere prøvest. uædel.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛅᚦᚽᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

to.
tillægsord (adjectivum).
t.
tysk.
æ.
ældre.

Back