Advortelig

The Old Danish word Advortelig can mean:

• to. 7 o godhe ihesu, 0 Watwortelige oc attralige ihesu Khist. Saml. V. 442,A£, I. fho. 1) fra (om tiden); aff thentyme togh Johannes hennæ til sin moder. Hell.Kvinder. 17.26; fogethen skal icke draghe noghen i sagh aff wor Herris tilkommelses begyndelse ok til otthenne dagh. Rosenv., G1. a L. V. 177; aff barns been. Vedel, Saxo. 495; ieg aff vngdom op Christi kaarssdragerske haffuer worret. Jam- mersm. 4; se også arld. — fra (om stedet); som wore indragne 'aff landet y Hierusalem. Tidemand, Jeru- salems Forst. a6"; sce kun aff denne høye hald. Kingo, Psalmeb. 895. — 2) bort fra; slaar hannum oc hans aff Øland. Dipl. Chr. I. 75; hwi lokkæ j folkæt aff there gernynghe. GI. D. Bib. 2. Msb. 5.4; nu er ieg gangen aft myn moders raad, som ynde børn plieer at giørre. Grundtv., Folkev. Ul. 320b; hwn gider aldrig set aff etbers nades contraffet (1565). D. Mag. IL 27; ligesom guderne icke forlade himlene oc lige saa lidet komme aff dennem. B. Tott. II. 114; hand eraff landet (1602) D. Mag. III. 44. — 8)skilt fra, fri for) kunne han icke holde sigh aff graadh. Brandt. 206.15; jech ær beløwen aft myn æræ. Romant.igtn. IL. 103; ieg ær ren aff alles blod. Ap. g. 20.26 (Ohr. Ped., 1550); holder sig aff nogen serdelis mad. Chr. Pedersen. IV. 850; hwn kølnes aff | soelsens bryndhe. Hr. Michael. 128.—— 4) om (emnet); holde lade een swngen mæsse aff then helghe trefoldigheet eller aff wor frowe. Dipl. Chr. I. 160; lærer han aff kyskhed. Chr. Peder- | sen, IIL 323; Herm. Weigere, 171, (isl. læra af); sagde oss aff thet store mordt (1564). D. Mag. III.g- 248; Herm. Weigere. 102; Vedel, Saxo. fort. 17; Kortvending, v. 2193, (sl. segja af.); som vi aff Dario oc næsten aff alle keysere læse. Herm.Weigere. 173. — 5) over (grunden); keysæren gladis meget aff the helge dome. Romant. Digtn. IL. 147.25; Chr. Pedersen. V. 100.27; han glæder sig icke aff wretfærdighed. 2.K or. 13.6, (Chr. Ped., 1550; 1647: ofver); Herm.eigere. v1; Kongen bleff meget glad aff deris tilkommelse, 1. Mak, 11.41, (1550, 1647); Kongen aff Norge vaar glad af saadant tilbud. Vedel, Saxo. 211, (isl. gledjast af). — 6) efter, i følge; thz, som aff wort forstand kwnde seg allerbeste føge. Fr. Wormordsen,Dav. psalt. bl; reyste Vespacianusff keyserens befalning til Galileam. Tidemand, Jerusalems Forst. dette. Herm.Weigere. 83'.—7) i, for; j er ien mand aff eder selwe. Romant. Digtn. I. 25; rinske gyllen, godhe af guld oc gewe. Dipl. Chr. I. 147; Gudz bud ord, de ære gandske søde og Jæthe aff dem, som elske gwd. ; 2-Chr. Pedersen. I. 229; v øxen drog icke mere aff eth less. Grundtv., Folkev.I.102b. — II bio. bort; mo- deren tog daatteren aff til en side, Vedel, Saxo. 144. Smlgn. deraf, dør, fange, ny, ret, udaf; se også Molb., Progr. om Bibelovers. 89; Pallad., Visitatsb. 166.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚦᚠᚮᚱᛏᚽᛚᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.