Aderslå

The Old Danish word Aderslå can mean:

• go. = aderlade; DrH bd4 (ovf. sp 248); — åreslå. M. Jf slå 4) (IM. 875419). — Årslåen, no. = aderlad-se; sectio venæ, aarslamen, aarladen. Etym 1180. — Årespring, no. væld. M. Jf spring 2). — Årespræk, no. åre- knude. M (= varix). Jf spræk(ke). Ådsel, no. (fsv azl) 1) i nuv. bet.; han (0: en ravn) fyæll a azæl. Luc 39 (mulig fit.); OPV (u. cadaver); MP 159; saa figher fwidher effther gotz som rafin effther aatsell. PL?" I. nr 984; nedgrafiue alt huis aadsel som band hereffter vdfører (1661). KD VI. 367 (jf: hvis døde aadtzler82). KD VII 5). — fit. ; døde odtzell. Rv" IV. 109; huad hunde, katthe oc swin och andre aatzel (1540). NAM II. 270; jeg vil kaste dine aadsel paa biergene. Ez 326; fuld aff døde otzel oc kroppe. Lysch 6; — sancker handi haab forgiftig” aadsle mange. Hex 184; — aadseler. PG 175, jf ovf. lw. — 2) (isl æzli) føde; scal iac ether Jymme hunde til aazell giffue. HKvo 8320. Bet. 2) vist grundbet. efter op- rindelsen af æde, jf Jess, ås ndf. — Ådselgærrig, to. grådig efter åd- sler; AB I. 86b (ovf. HL 370bss); hans (0: ravnens) aadsel-gierig kroo, dend gulper efter rov. KC+ 03. Jf gærrig (II. 40245). — Ådselkule, no. kule til ådsler; som graadige diur paa henkaste kroppe j aadzlekule falde tillige. Heg 184. — Åaselsten, no.? & nu er af dend (9: en borg) ey meer end asdsel-steenen. KSB b3. Mulig: stensat ådselkule (jf vandsten 2), IV. 759b17), mulig: sten som levninger af bygning. Åe, se ege; M; ald den fryd, som himlen har at ase. DP 9. — M. har endnu bet. a) få, jf Åsen: eiga 2). — b) volde, have deli, jf isl eiga vid. — 0) befale. — Åfægten, no. angreb; (1397). GhA IL. 29 (ovf. IV. 569b4); wrangwice mamne aafichten (1438). GbA Il. 39, jf Jil. 21asz Jf ags afeohtan 0: an-y. Bonde- ; gribe; figte ovf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᚦᚽᚱᛋᛚᚮ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.