Abolejr(re)

The Old Danish word Abolejr(re) can mean:

• se agborre (1. till 10a). Åbredsel, no. (is åbreizl) senge- tæppe, tæppe; the ældes allæ som et clædæ, oc som eth abretsel seifter thu them. KhS I. 433 (= Ps 10227). Åbygge, no. bygning, bolig; then aabygge, som iec haffde i leye oc lan (1469). MbG, jf NhT V. 232; then gaardt, AY ibuode som aabyggi) (1588). DV» 188; S prestegaardtz stug oc retthe jen-dels aabyggij oc aabyggis toufit (1547). sst. 256. Jf bygge. — Åbygge(s)toft, no. = åbolstoft; gard oc gardsted met fem ager, som ær hennes abyggestoft (1487). DVb 83; gordh oc gordz room Oc o bygenss toffth (1474). sst. 59, 256 (ovf. Im); aabøgi tofft østhen och norden garden (1508). Tvd 827, 918, 106 (jf sst. 165); ichi findis louglige aabligsis toffte at verre (1573). Rsv »IL. 210; I. 88. Åbør [abør], no. stenhob, M. Vist kun n, hvor aaburd bet. stenhob (el. sten) til at fortøje ved, se Åsen. — Åd, no. (isl åt) 1) mad; RD IL 26 (ovf. III. 783b40). — 2) det at æde; kvæget går i sin fulde åd. M. — Åde, no. isl åta) 1) = åd 1); KhS VI. 153 (ovf. III. 439216); vthen odhe, drycke och søffuen. LthÆ c 1; jf: at j thyngins æy aff owerato (0: frådseri) æller drukkenskap. Evg 2010, 2327, 10552. — 2) madlyst. M. Jf efter-, for(e)å. — Ådig, to. (fsv adhugr) grådig, spisende stærkt; de aad- ige eder dafvere, saa middags-mad. ComD $ 568 (= ] edaciores); tidens aadig tand har ædt. KSB b3; mod tidens aadig tand var den saa tryg evægter. SortH b3. Hos M: ådig og måde. Jf læder-, storå, — Ådighed, no. grådighed, madlyst; en god hest skal have af gedden aadighed. PSO UI. 55. Åaele, no. påtale, krav; frij 5. Johannis kloster then forsafid gard for allæ mæntz a delæ (1418). DD 8. Jf isl deila å, n aadeildast 0: strides med, dele, go. 2) ovf. Åfajåre [åre], no. (isl ædr, fsv apra)åre; AM 187 1328 (ovf. II. 718b5); lath vp en athre af thinæ rødær. HKv 111; Thotts Saml nr 553 (4%) 40" (ovf. IV. 547 bæ); der gonger en aadre fra hiertet oc til den fierde finger, CP' I. 181; — Jifuendis vants ader. HS 26%; SKP 887 (ovf. It. 462219); ieg vil ey tro, en ader kand skonis. Dr bå, c4Y(ovf. IV. 98527); lad bindis ader slaa … oc mest den ader under tungen, DrH% 27; den store aader brast. Skt 42; PSO I. 166 (ovf, 111. 87529); — skal mand strax lade sig slaa en ader, 0 enten hand er hofven eller icke. ABI? 212. Gennemgående bunk. i Nord og T, jf GrimmG II 407 og df. lu; CS 77 (ovf. IV. 140241); lad karen sla, hvad hun sla vil. RFIL 355. — fit.; twa athrær æræ ofæn anæsæn. AM 187 153; the spiger indhsloes i hans odrer oc sener. Mc 19; myne senær och aadrer haffuæ racht sig wd. HM 87 (i de 2 sidste prøvesteder mu-» lig + fsv apra, mot adere om sener); hvor alle aderer samles (1561). Progr Ribe 1842 71 (frgd. 0. ovf. III. 58245); — ieg vil gifue eder (9: knogleme) aarer oc lade kød voxe offuer eder. Ez 376; lad ey aarer pas dit bovid slaa. TMU fort 6; naar thet (0: vin) er druckett oc forwandlett i aaer oe Jeemmer. ErF 68" (= I illapsum venis); — ieg er slet fortærd met kiød, ader30 oc sener. Psd I. 284a; SKH e? (ovf. IV. 98529); — word han so vredh, ath alle hans adræ bæuæde som iet æspælofi. RD III. 145 (= aarer. OP V. 1219); om blodet er end got, sa kand det dog vere formeget i adrene. AIDL" 54 (se også ovf. III. 48328). — JF ovf. IM. 87Bam; — i den siette maanet haffuer det (0: fost-n eret) alle aare som it fuldkommetenniske. SmdLb IX. 2. Medens ordet allerede i 16 årh. findes i sin nuv. form, er denne senere bleven påvirket af t ader. — gylden å. (sv gyllen- åder) o: hæmorroider; disse aarer kaldis aff somme læger venæ aurte, det er de gyldene aarer. SmdLb I 125; de gyldene aarers fydelse. st. 126, 99 (ovf. u. flydelse), 104"; VI. 40"; særdelis vask aarsage til hans so død den gylden aare. Hvf IX. yy2% hæmorrhois, den gylden aares flod. Steph I. 247b; stille den gylden aaris pine. FD 161 G; 352 K; — om gylden- adrene rinde. Ålbl. 173; den gylden- ader hæmorrhois kaldet. sst. Jf brand-, gang-, hoved, lever-, liv, Junge-, mel- jemgulvs-, mellem-, metaller, middel-, milt- (UL 56 269), nosse-, puls-, rosen-, sagl- (IV. 264 282), slag-, spir-, spænde-, stjærn-, sølv-, underkølvebens-, urte-, brond-, kvinde-, malmå. — Ådreblod, 20. (fsv adhroblodh) blod fra en ; el(blod-)åre; vm man later sek athræ bloth, AM 187 882.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆᛒᚮᛚᚽᛁᚱ(ᚱᚽ)
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.