A3

The Old Danish word A3 can mean:

• 89. — 38) Hf. a) vise sig, komme til syne; AM 187 72 (ovf. III. 388243); ÆB 1 Msb 8827 (ovf. IV. 499 ax); appareo, aabenbaris, lader mig til sivne. Etym 875; Steph II. 111. — b) møde, komme; 2 Msb 2317 (ÆB, ovf, III. 24b2; 1530: komme til syne); 342 (ÆB og figd. overs.); wij skulle alle sammens obenbares for Christi domstol. 2 Kor 510 (1524 ogr flg. overs.). Jf ovf. 120. — Åbenbar- else, no. (fsv opinbarilse) 1) kund- gørelse, oplysning; jeg ey lærde det aff noget menniske, men formed- elst Ihesu Christi obenbarelse. Gal 112 (1550, CP, 1647; 1594: obeubaringge); met sandheds obenbarelse. 2 Kor 42 (1580, 1647). — 2) åbenbaring, syn; wil ieg komme til herrens sywn oc obenbarelse. 2 Kor 121 (1524 ogso flød. overs.); — s. Hanssis obenbar- elsse hun haffner saa mange sacra- mente i seg, som hun haffuer ord. LawrU 45 (her om skriftet, i bibelovers som overskr: openbarinpg, jf Ab 11: dette er Iesu openbarelse (1524, CP; 1550: obenbaring). — Åbenbarelses- dag, no. helligtrekongersdag (6 januar). Navnet (efter gr &mpdyeia) som den dag, da Kristus først åben- barede sig for (erkendtes af) hed- ninger. Jf Tdm I. 49": derne dags høytid haffuer det nafin, at hun kaldis Christi obenbarelse, thi mand siger, at disse tre obenbarelser skede paa en bdag, dog icke i it aar, at Christus obenbarede sig formedelst en stierne faar de vise, item i Jordan, der hand bleff døbt, oc i det bryllup vii Cana, der som hand giorde det første ier- tegn (if Joh 2m) ovf. s 938 b18); HemmP= I. 81 nævnes som 4 åbenb.: obenbar- edis hans herlighed, der hand spisede fire tusinde mend; Herzog, Realen- cyklop? V. 416. — Åbenbarere, no. (toffenbarer) kundgører, forkynder; Pharao kallede Josephs naffn hemme- ligheds obenbarere. 1 Msb 4146 (1607, 1647); Jesu Christe Guds ubegribelige raads aabenbarere. Naur indledn a2. — Åbenbaring, no. hunk. ( mnt openbaringe) i nuv. bet.; inghen oben- baring sendis wdt aff Gudt met høtzill i then mening, att hwn scal wisselige skee. PE 301; denne er Jesu oben- ssbaring som Gud gaff, oc hand vdtyde hende. Åb 11; — saadanne falske oben- baringer skee til at føre menniskene udi vantroe. Deb 354. — Åbenbarlig, to. 1) = åbenbar 1); (1559). Rsv I. 267 (ovf. Il. 337D2%). — blottet, nøgen; fordriffne baade vnge oc gamle, nøgne oc barføtte met obenbarlig skam. Jes 204 (1607 og 1647: obenrøfuet; Luther: mit bloszer scham). — 2) = åbenbar 2); DM VI. 860 (ovf. HL. 818bi7); Joed hand udgaae en aaben- barlig skrift. RFII 97; skal hand dog ikke til aabenbarlig afløsning annam- mis. DL 2-9-22. — 3) (is! opinder- ligr) = åbenbar 3); vadn (0: vand) met Gudz obenbæræligæ hielph ful ner allæ te land. MR 16211; — saadanne obennbarlige gerninger, som saa oben- bare ære (1525). Rsv I 43; VdS 516; »oskal det være Gud oc alle mennisker sabenbarligt. Hvf VIL 245; skal hund forste gang derfor tage obenbarlig aff- leszing (1615). Rsv" IV. 320; — en obenbanlig standende feide ind at fre paa Danmarch. NAM III. 221; V. 87; Christianus 4 havde ladet tilbyde kong Carl en aabenbarlig feide til lands og vands (1611). NAM IL 11. — Som bio. i bet. 3); thrætæns oppænbarlæs thær om, mo hwær man witnæ bære, BI. 157 (her: for retten), til formen jf ovf, s 933246. — skal thet kungøris open.arlighæ tw thing paa $ herritz thing (1468). NdM I. 155; for kongen til tingit' oc sagde da obenbarlige fore alle almuen. CP V. 40225; det bref er obenbarlige læst faar mig. Esra 4 (Luther: &ffentlich); (1857). Rsv 1 252 (ovf. II. 220451); som lærde o døbte alleuegne obenbarlige. VS fort 6; hvad du skammer dig ved at gjøre obenbarligen for andre. PSO I. 46-41. 2 — Åbenbaølighed, no. — udi å. 9: åbenlyst; hand skal weder Jegget tig vti aapenbarlighet. Matt 64 (1524; CP: obenbarlige; 1850: obenbare). — Åben- hove(dejt, to. havende blottet ho- ved; 1 Kor 116 (1594 ovf. s 932b11),15 (1524 og flgd. overs.); DgF I. 2052 (ovf. u. barfod); II. 3268; III. 2370; en mand skal aabenhoffuet staa. ST i7"; bød, at huer obenhoffuit quinde I kircken ey lade sig see. VP 18; løb udaff staden så got som aabenhoflvedet. ArøbT 155; SPD 7 (ovf. IV. 372as); HiorP n2(ovf. s982b17); hand iblant satte hatten oc sad aaben hofvedet, RFTI419 Jfåben 3), — Åbenkræft,no. vædskende kræftsår. M. — Åbenrøv, no. 1)=åben- ars 1); cluna simia est. quod chmes tritas gerat, aabenrøff. Btym 234. —2)= åbenars 3). M. Jf røv 2). — Åbenrøvet,% to. havende blottet (nøgen) bag- del; Jes 204 (1607, 1647, ovf. spa). — Åbenlig, to. = åbenbar 2); begick et aabenligt Veneris callats vdi nogen vgger. Lysch 64; — som wi kalle en ret offuentlig løgn. Hasenmiller 13" Jf offenlig ovf. III. 861b10. — Åbne, go. 1) (is) opna) 1) i nuv. bet. lukke op; graffuene ere obnede.: Matt 27 (1524; OP: obnedis; 1550: lode sig op); strax ere alle dørre obnede. ADC 1626 (1524; 1550: bleffue opladne); Btym 385 (u. patefacio), 877 (u.apå- rio); Steph IL. 110, 999. — herre! øpne mith biærte i thin loft. Kemp

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆ3
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.