A.2

Old Danish Dictionary - a.2

Meaning of Old Danish word "A.2", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word A.2 can mean:

  • S5; hans hustrue vidste intet deraf, thi han torde ei aabne sig for hende. Lund, Egedes Levnet 8. Åbod, no. (isl åbætr, fit.)
  • 1) til-gift (ullæg til, udfyldning eller erstat- ning); 421/2 marck embitzmen aff ryt- terne till aabod pa theres bytthe (1487). DM4 I. 73; 500 lod sølv til aabod paa de 4000 lod (1886). DM II 69; iblant thet samme sølff bleff funden et bil- lethe af kasber ... og ther imod ant- uorde jeg hannom 500 Jodt solf till aabodt, sst.; beklagede, att de schulle gifte penge till aabod paa deris sogne- » oxen (1555). HubB 252, 258, 254; bode hoffuitstoell och aabodt (1564). Rsv III. 22; givet peblingerne til aabod paa det klæde, som de fik, for det var ikke godt aperi in lege tua), 12727; | nok (1570). T Lund, Dmhist IV. 280; — paa huer 3 marck skulle kun en marek ydis til aabud. Hvf IV. 111. — 9) særlig erstatning for at have ladet bygninger forfalde; lader nogen dennem (0: fogedgårdene) for- falde, giffue der aaebod paa, huilcket hans efterkommer strax skal sette paa gaarden (1643). Rsv IV. 500. I dennebet. mulig kun n, jf igd. 0. — Jf OW" 2 (ovf. III. 402218). — Åbodsfald, no. = åbod 2); vorder nogen paalagd at opbygge eller forbedre gammel huse... samme aabodsfald maa iordrotten annamme. CIV L Ib k3; der fattes 900 dalers bygning oc haffuer alleniste thill aabodtzfald 233 bekommet (1620). KhS V. 657; bør forstrækning til bønd- ernis avlings fortsættelse, aabudsfaldtalis, ChrV L 53-13-35; førend den aarlige rettighed med samt restantzer, forstreckninger, aabudsfald er blefven udreedet. Fdg %%/4 1692 & 27; M. Jf fald 5). Åbolstofft], mo. jordstykke, hør- ende til en nærliggende bolig; hadæ gard oc gardsted oc obboelz toft (1489). Tvd 3327. Jf Lund: tof; isl åbæli. so — Åbomål, no. et mål med 8 skæp- per til tønden (ellers alm. 6); aaboe- maal med 8 skepper i tønden. SKT 1 (jf gennem hele bogen); udregning, hvad Sælands maal i aabomaal an- drager. Bernts IV. 491 i r., Il. 218f; en rytterhest maa giffvis dag oc nat en halff skeppe hauffre aaboemaal. Fdg /« 1657; 33 tår. 1 skp. 3 fdkr. I alb. havtkorn aaboemaal sehouschgods (1684). NAM IV. 229., Brugt i det sydøstlige Jylland, hvor Åbosyssel var, Fyn og Langeland, jf Bernts IV. 494, 492; TI. 213; Scharling, Peng Værdi 81-2; Syss 58. Nævnes af M som af- skaffet, jf Fåg '/s 1683 $ 3, 9. Efter VSO og MbG er o. første del = åbod (se ovf.); derimod taler den ensartede skrivemåde; det er sikkert efter nævnte syssel, ligesom mål oftere opkaldtesefter landsdele, jf ovf. II. 1684at0; IV. 50321. — Åboskæppe, no. skæppe efter fynsk mål (= 1/s tønde); aaboe eller fynske skepper. Bernts IV. 491. Jf settingsskæppe.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆ.2
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Abbreviations used:

no.
navneord (substantivum).
t.
tysk.
et.
enkelttal (singularis).
n.
norsk.

Back