A

The Old Danish word A can mean:

• fho. (isl å) 1) på; — om stedet; AM 187 274 (ovf. II. 46824); NAM V. 172 (ovf. III. 8Blas); HKv 314 (1510). DM JIL 176 (ovf. u. bredning); anatæn. AM 187 5124; den løffuerdag, 18 — om sproget; thet faller ey so a wort mool [som] a Jatine … sosom quemmer best a wort mool. Luc 7. — om tankens (handlingens) retning; 2jek troor aa then helliæ kirkæ. Lue 14; tenckæ 28, ath han willæ hinnæ til hosfrw faa. RD I. 292 (= paa. RD Il. 293); krijde ieg aa Swerige paa otte aar. Rkr gå", c5" (ovf. IL 111b18); thu tørst ey hobes aa noget bodb (1510). NaM Il. 336; thee, som ey kalde aa stue eller kiob, forenmå suorett er, thaa duer thennom siidenn thieris akald ey (1582). Rsv IV. 22; — dronningen sotenker ther stadelig aa, hwad hwn skullæ til antswar faa. RD I. 292 (= paa. RD II. 294); — a koningx- demes weghne (1397). DoB 71; a there brothers weghnæ (1417). DM I. 368. — 2) med, ved; aa edh vill iek thet swæriæ. Br 3067. Jf tage 29 g). — 3) til; RD 1. 27 (ovf. u. after 2), jf fund 1); isl & fund. — 4) om; Rch 220 (ovf. II. 480b26). — Som bio. 1) 1på; røg fald 0. DgF II. 1142, 984; ; sHL 46a (ovf. IL. 276248). — 2) der på; ieg rodher hannum, ath han tencker 2. Rkr d3 (= ther aa. Rkr? v350). — 3) af, til; han saa Rustefil met oxen vd gaa, ret nu, sagde Mickel, dliftuer her noget aa. HWR 36 (= nt Wat dat wesen mochte. Schråders udg Y647). JF der- opå, ovf. IIL. 396b10. Å, bio. = 1) of, se d. 0.; word slandmæn moghet aa haard oc theethæ seg hæryæslig. NM V. 164. — 2) = af, fra; haffde her P rodt for samme gottz baade att sætthe ij och aa (1547). oo A Gf A og 0) DVb 258. J form, jf FeilbO: af. — Jf sætte 158) ovf. — Å, mut., se ege. (ovf. u. andied), 3625 (ovf. IV. 782 b27); 0 Å, no. hunk. (co isl 8) å, flod; igemmen thet landet Jøffuer een 22, 'oc tha gange thet aa hans hals (1547). | hwn hedher H, oc hun løffuer (1510). Rsv% IV. 221 (jf ovf. IL. 18bæ); jf | DM I. 173. — ik.; det store aae, hand 17): — om tiden; fæmtæ timæ | som kommer fra F (1638). DS2 IV. 55, 49; fk. sst., jf ovf. IV. 84824. som di holde landsting aa (1468). Rsv | — fk.; PL%" 1 nr 38 (ovf. I. till 462 u bæk); aa, som er dyb. Dict; M; bunk. i Nord, men jf fit. og ovf. IV. 1824. — PL" 1. ur 39 (ovf. IV. 19828); MP 224 (u. amnis); Etym 52; Steph I. 642. — fit.; Dommed a2 (ovf. Il. 695bso); dy dybbe aae. DgF II. 294b; — aaer. PG 174. Jf sukker-, årgangså. — Åbo, no. mand, bosat ved en å; Etym 52 (u. amnenses); M. — Åbredde, no. åbred; MP 224 (u. ripa); Etym 1067; — aabred. Steph I. 64a; — udi rør-parcke oc ved aa- bredde. FD 172 D. Jf bred. — Åbryn, no. = åbredde; som er thett syste skiell, wij sete wdj aabrynen och fulde saa aaen synder op (1558). FA Il. 170; M. Jf strandb. — Åbygger, no.= åbo; Etym 32 (u. amnenses); M. Jf strandb. — Ågang, no. renden i en å. M. Jf strømg. 1). — Ågruve, no. åleje. M. Jf steng. — Åhest, no. flodhest. M. — Åhvælg, no. dybt hul i en å. M. Jf hvælg (11. 308510).0 — Åhylke, no. = åhvælg; gurges, hav-uelg, aasuelg eller hyleke, Etym 544; M; — i NL 568 er h. taget som selv- stændigt ord. — Åkande, no. i nuv. bet. (nymphæa); askande, nympbea. Smdlb VI. 85; FD 94 F (ovf. ML. 746220); Kyll 109; Buchw 350; MP 279 (= rosa heraclea); Steph I. 162b; — Rch 322 (ovt. III. 19683). Åkanden ansås for at svække avlekraften (jfo SmdLb VI. 85"; FD 950; GrimmW: seeblumewurzel), så den mulig i det hele er boldt for bedøvende, forvir- rende, jf t kollerworz, tolllilie. — ÅmadfjJe, no. eng ved en å; satte thi ien peel hoes JS's aamaie (1589). SRD VIIL 29, 44; — åmå. M. Jf ma(d). — Åmand, no. trold i en å, nøkke. M. Jf Thiele III. vr 746. -- Åminde, no. (fsv amynne) åmunding. M. Jf minde (III. 91 bs). — Åmund, no. = aminde; lagde Skialm ned igien imod aamunden. VAS 375, 457 (ovf. IV. 63040); lagde med deres skib udi Spaa aae-munde. VdSv 181; de wodanske met mact obnede aamunden igien. Hvf IV. 405; huilcke fiord op- kommer medt nogle aamunder (1638). DS2 IV. 11. Jf mund 3) (III. 143 b4s). — Åmø, no. åmandens datter (elver- pige). M. — Åside, no. = åbredde; vi haffde ladt os sætte ofver vandet oc forbleff. ved aasiden. RII 402. Jf strands. -- Åsort, no. hydrobates cinclus. M. Vist kun », jf Åsen 973. 2— Åstrøm, no. (isl årstraumr) strøm- løb fra en å; marckeskiell vor 2a- strømen i sieen (1587). RdAH till 77. — Åsvælg, no. = åhvælg; Etym 544 (u. gurges); ComD $ 70 (ovf. I. 8558). Åbag, fho. (isl & bak) bag ved; abagh boligens dør. 1 Msb 1810 (ÆB; 1550: bag). — Som bio. til bage, igen; hey, her Iens Klocker holt hart abag, Rch 64. Jf klat å.Åben, to. (isl opinn) 1) oplukket, ikke tillukket; ÆB 1 Msb 711 (ovf. III. 838b1); theres strube er en oben grafi. Rom 318 (1524, CP, 1550 (1607 og 1647: obnet) = Ps 510 (CP og flgd. overs.); der, som harnisket vaar aabet. V4S 74;— naar uandit er aabit. ChrIV" I. 198; mild sig denne vinter teer... man hidindtil har end haft aaben strand. AB I. 177; det staar altid obet somJørgen Lykkes pung. PSO I. fort 28” (if

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛆ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.