Værk

Old Danish Dictionary - værk

Meaning of Old Danish word "Værk", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Værk can mean:

  • no. (isl verk)
  • 1) i nuv. bet. gærning; det synis for alle en gude- lig oc hellig werck. Rch 14; — huor- ledis werckid udi børnehussid staar. ChrIV" III. 810, 404; da var det himlens hænder, som giorde verket der. AB II. 417; PG 147 (ik.). Gen- nemgående ik. i Nord og T, så fk. kun er jydskhed; — ft; ligge pas j sine egne wercke (1558). Rsv% IV. 266; TKB 88 (ovf. IL 42424). —- marbejde, frembringelse; (1604). Blom 342 (ovf. IV. 13483); Steph I. 193b (u. opus). — iv. (sv i sjelfva verket) o: i (til) virkelighed(en); at det icke maatte vdi gierningen fuld kommis eller stillis i vercket. KMB hl"; vi see det udtryckeligen for oine oe befinde det i verckit i menniskens Jefnit. JDV c2; lade vdi verkid see, at vil tienne eders may. (1661). DM4 IV. 260; — (1689). Wulff 154 (ovf. IV. 11726). Jf gærning 4). — til v. 9: i arbejde; der som wi skulle en gang til verck met vor danske gramme- tica. VAV fort b2'. —
  • 2) instru- ment, orgel; Psd I. 390b (ovf. IL 447b4). —
  • 3) (mnt werk) biværk, M. Jf virk.
  • 4) kamp; hand dreff dem alle i werche. DgF Il. 22a; kom herr PS først til vercks met flaaden so oc admiralen. Hvf IX. q2"%. — 5)sag, forhold; at man werckiid saa klaardt kan demonstrere, saat dy inted kan ded negere, ChrIV? TIL 409. — 6) højtid. M. Jf ager-, beledsnider-, blomster- (I. till 37b), brønd-, bul-, børnetand- (I. 1082), dags-, djure-, elske- (III. 310b50), for-, fugle-, grå-, hand-, hof-, bør-, ind-, jærn-, kram, krans-, kron-, lilje, luft-,umme-, læn-, male- (XL 17 2.48), manu- faktur- (ndf. 916228), mellem-, mes- sing-, middel- (III. 56450), mur-, muser-, mølle-, narre-, nat-, orge-, palme-, løv-, papirs-, pernel-, pladder-, plak-, planke-, post-, prent-, raskmager-, regel-, renoverings-, ri-, ridder-, rot-, rude(t)-, rust=, ryg-, ryge-, rog-, sang-, sej(e)r-, skemt-, sk(j)aldre-, skrank-, skår-, skæl-, skær-, skær(re)-, skøge-,-, slagsejer-, slik-, slynge-, slå- (ovf. II. 879b36), sni(d)kere-, snits-, spille- (IV. 59240), spind(e)-, splinder-, sprang-, sprank-, sprinkel-, spær-, spøge-, spøjte-, staket-, stander, stang-, stik-, storm-, strik-, styk-, stænder- (IV. 106 bo), stænk-, suder-, sukker-, svarre-, sværme-, sylt-, sysle-, sæt(te)-, tapete-, tavl(e)-, tral(le)-, træl-, uge-, ugle-, uld-, under, vand- magerhand-, vejd- (IV. 766b12), vild-, volds-, vox-, våben-, våde, å-, brand-, himmel-, rækv.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚱᚴ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

no.
navneord (substantivum).
et.
enkelttal (singularis).
fk.
fælleskon (genus commune).
ik.
intetkøn (nevbram).
t.
tysk.
virk.
virkende (transitivum).
n.
norsk.

Back