Værd

The Old Danish word Værd can mean:

• to. (isl verdr)
• 1) værd, værdig (i; iF 37 (ovi. HL. 591220); tÅne dennom, som det icke ere werde. Jes Sir 2511 (Tdm, 1550); at wi det kunde vere i noger maade verde. TP a4; som ere vel verde mange tusende daler. HWR 107Y; de wtacknemmelige, der icke ere det verde. Tdm fort bi"; ere de værde at giffue meer. Bugenhagen, Jesu Pinis Hist a3; kongen gifver den-o nem ære, som ere det verde. BT IL 91; DL 2-23-11 (ovf. I. 637bu); lykken giver dem, som ere det værde. PSO I. 287. — fortjenende, skyldig; criminosus,lasteligt, værd at laste, Etym 206. — være v. 0: fortjene, være skyldig til; hwn ær werd skyld ath bæræ, giører medh mægh effter egen nade. RD I. 339; han war icke skyld wærdher. RD III. 1848 (= OP V. Hl1sthe giorde ieg fredløsæ, som the wore fulwel werde. Rkr 03. Om At. je dk XI. 191; VSO. — havende (et vist) pengeværd; (1872). Rsv IL 180 (ovf. IV. 71629). —
• 2) værdig, dyre- bar; paa den tid skal herrens quist vere kær oc verd. Jes 42 (Luther: werth); dett forste hand kunde bei et-swerdt, da vor hand en kempe verdt. DgF I. 214a; at mand sine vader saatte vil forarme, er intet vert mid- del. Hvf IV, fort 3". — 3 gr; M 11826 (ovf. IV, 886280). — som høb- rende tillæg; alderwerdestæ forstæ korgs Eriks teltal (1417). KD I 143; tr tijdh, som Gud, aluerdesthe, skatte henne (0: solen). NB 26. Jf elsk- (Lil 560), Jast-, low, mærkens- (I 400) u-, ære-, farev.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚱᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Værd (I)