Væder

The Old Danish word Væder can mean:

• no. (isl vedr) 1) vind; tynnæ ax, slagnæ aff brænnændhe wedher. ÆB 1 Msb 4127; ther hedben ik ieg goth wedher. Rkr n2Y; skyek- adhæ sægh saa tætth sammen, ah næppælege kunnæ wæderitth blæse mællum thøm, RD III. 902 (= værit. OP V. 6218); Rsv% IV. 19; schall so mandt segle medt thet wæder, som Gudt lader blæsse. PE 138; — were war oss imod. ApG 274 (1524 og figå. overs.; 1647: væjret); værens oc storm ens dag,. mørekens oc mulmens dag. TinU i3; grønt gress, som værit paa jless. HWR 6%; kand skee du maat en gang legge fra land paa den tjd, tøret truer dig. BT I. 44 (= ] ventis øinantibus); Naur m 3" (ovf. II. 318 b12). — Matt S26 (1524, ovf. IV. 155b26); det (0: et skib) slas oc driffuis faar vejret. PISk a7"'; roede sig op imod rret. VAS 478; — god vind, med- siud; PL% I. nr 1090 (ovf. IV. 715 b28)— hænge sin kåbe, som v. er til 0: mite sig efter forholdene (den luskende mening); slige henge deris lusbe, som været er til. HWR 165” fin: deris k. effter v. monne bære, =mt hengen den mantel na dem winde. sig 1549 152). Jf ovf. IV. 798a119. — åke skøtte, hveden v. blæser 0: være isikkerhed; saa taare i icke skøtte, ieden været mon blæse. HWR 261 » [sut wesen vri van aller not. Schrødeuyv6175). — 2) verdenshjørne; en ustaff de fire væder. TdmH a3"; skal årsamle sine vdualde fra de fire væder. dark 1827 (1550; 1524: weidre; 1607: vær); samme døruoctere vaare skickede må de fire vær, mod øster, mod vester, mod synder, mod nør. 1 Kr 102 (sst. lather: von den vier winden — gegen de v.w). Som bemærket i VSO: vejr s H2) vist overført fra bibelens grund- wrog, jf dog Fritzner?: vedr 2). — 3vejr; wand, weder och:storm (1587). MMI. 149; wexer der wieer aff wreden strand. DgF II. 268a (= weir. sst.; 11); — skibene en haard veyr haffuer ustaaet (1676). NAM IV. 63. Gen- mngående ik. i Nord og T, jf GrimG II, 390; fk. mulig i sammenhæng med dn skrivendes (Niels Juels) jydske «o klamdomshjem. -— Guds v., se ovf. II. Man. — ugjort v., se ovf. IV. 624a7. Bet, 3) og 1) lade sig ikke altid ad- stile. — 4) luftlaget om jord- Moden (atmosfæren); hæne up i Fethær oc um daghæn in i husæt. AM 187 179; tha skop han fulæ i Jedæræt at væræ. Luc 25; han (0: Jisus) hængdhæ mellom wæder och lrd. HM 26; — fuglene i væred, CP so121, 153; paa været saa blødt, som Mifret icke kand bære. Hex al. — åse deylige fule her i veyret omkring % (1554). DM V. 852; hand skal icke giffue sig vdi veyret. PIP b5y; fugle oc fiske dem skabte Gud, at væiret oc vandet skulde fyldis der aft. Psd I. 186b; — 5) luft (som stof); Luc 24 (ovf. IV. 752ass); HKv 5822 (ovf. I. 331bu); som en blære fuld aff vær. CP I. 196; ild, ver, vand. CP IL 123; — KP kk7 (ovf. IV. 265b14); ere bærrene lige som unge. 19 drufver, dog der intet udi er uden veyr. HerOG 89; en ballon er op- fyldt med veyr. ComO 412. — ånde; til hoffue, der som sandhed haffuer saare ringe pladz, der som været selles oc ordene slibes. HWR 89' (=nt athem verkofft. udg 1549 807), jf GrimmW I. 592 nederst; — effter som mand drager sine aander, veer oc Juct til sig. CS 13. Jf VSO: vejr 2 c). — luft i ind-voldene; thæt løsær ond wæthær ocrs ] blæst i maghæ. HH 61, 99; — den pine, som aff veder kommer, lige som det skeer met tarmenis veder oc vred. SmdLb III. 35; — aff colica eller vejr udi Jjfuet hafuer ont. FD 72 F; dersom den udi clystijr blifuer brugt, da drifuer den vejret. FD 163 D, 62 6. — ofte om noget tomt, indholdsløst; thy the samler vedher i there lade for fødhe,S 910 (=] ventum. udg 1724 14); then vil gripe skug oc vædher, som venter at lowe meg verdskyllelig, som tilbør. HS 17588 (= ] sequitur ventum. udg 1724 320); KhS VI. 149 (ovf. IV. 31as2); det wor icke noget tomt weir, det Iesus bleste wdaff sin mund offuer apostlerne. TH 31. Jf Dalin: våder 7). — 6) lugt, vind; til hwn (0: løven) weder aff dywren fek. RD I. 87;eyseren fik deraf veyr og ey var seen, men hannem forekom. AB It. 148. Jf VSO: vejr 42). Jf vind. — 7) sige af v. 0: holde sig over sin stand. M. — 8) i v. a) op (i luften); HKv 31s (ovf. Il. 244b23); som thz haffde hængth vpp i wædhret oc rørdhe paa enghen sidber jordhen. GkS 100; VdS fort 32 (ovf. IV. 518 am); VAP 154 (ovf. IV. 54816); JDV nil (ovf. III. 87427); — the øpthe alle i wædhreth oc roptbe. GKS 71. Jf luft. — sætte næsen i v., se ovf. TIL 260as7. — sætte næsen i været, die schnanze hoch tragen. v Aph I. 439 nederst. — vende

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚠᛅᚦᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Væder (I)