Træf

The Old Danish word Træf can mean:

• go. (sv tråffa, t treflen)
• 1) ramme, træffe; mue de til iorden saa mange, som trofiis. Bernts I. 168; ikke fuld- kommen nok treffed efter authoris poetiske sødhed. Raun ttbl; din lign- elsis gestalt, som udi speylet findis, er treffed meget vel. GE 90; hand kun treffede det, som hand ude saae. 96; en fiendtlig styk-kugle treffede paa fænghul-dækkelet ... slog andet, hvad det treffede, i splinder. Slange 1243; de tvende Ulfelder blefve ogsaa treffede. sst. — ramme, fastsætte; af sagens billighed og devpaa treffede part (1676). Vaupell, Griftenf. II. 146. —
• 2) kæmpe, angribe; var selv med ved denne fløj og træffede i egen person for hans regiment (1676). HT7IL 8; der de hafide treffet paa den- nem, rendte de tilbage, saa længe de kunde ladde igien. RFII 102; MP med sin fane treffede mandeligen imod fem aff de svenske faner. RFII 137; de havde treffet imod 3 cavallerie- regimenter (1758). Suhm% IL 9. —
• 3) t. efter 0: slå, kaste efter; be- gyndte at træffe efter mig med glass- ene (1699). Hub IL. 251. Svag bøjne i sv., stærk bøjn i t. Den sv. bøjn vedbliver i 18. hundred år, jf treffed (let Brorson, Lissabons Undergang 5; Egede, Grønland 73; — VSS IV. 149; HøjsgG 96: begge bøjn; BadO 667: truffen, jf BadG 114. Vist meget sent optaget, men har i flere bet. for- trængt dræbe, se ovf. u, drab. Jf slut- ningsbemærkn. u. trække. — Jf an- (også I. till 198), bet., dødtræffende.19—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚱᛅᚠ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Træf (I)