Træ

The Old Danish word Træ can mean:

• no. (isl tré) i nuv. bet. (plante); ik; the motæ ey ædæ aff thæt enæ te. Luc 28; AM 187 8610 (ovf. III. 692bø); thet træ ær bædre, ther bøyesPLÆ 1, pr 48; PE 46 (ovf. u. forne, in); han sckall wære som eett træ. Ps Is (FV og flgd. overs.); hwert ont træ gør ond fruct. . Matt 77 (CP, 1550, 1647; 1524: it fuult tred); 1381 (sst; 1524: it treed); PG 141, PSO l 512 (ov. I. 67506); — een ond tre kand icke bære anden end ond frut. Præd 6 (= Matt 718, ik. i alle svers.); hand satte mig vid en træ.so kløDgP V. 1. 382a; den fortørrede træ. JDM b7"; æren er den fæyerste træ, udi skowen er. Wandal a2" (= det ft PSO I. 94); — hver en bierge- tie opvoxe smuck. Naur 24. ik. er gememgående i Nord (co ags treov), så ik. km er jydskhed. Til formen: tred (ot. 125, jF u. ft.) jf Råq IL-186f; Ul, 204; Tv. 285. — fit.; allæ træ, AM 187 7812; MR 2420; Dom 9144 sk(ov Il. 244 b ss; 1550 og 1607: læne; 1647: træerne); ÆdS 129; ale grøne træ. 2 Kr 284 (1550, 1607; 1647: træer); alle træ och buske, HWE fat 4; vandede alle træ. Test n5'; fractbar træ de grønne. Hex 116; — luk 89 (1524, ovf. IL 122b40); — leæme. Dom 9s (ÆB, 1647; 1580 5 1607: træene); Hex 167 (owf. WARD GH 196 (ovf. u. flen- so sifaldet); PG 174; flere prøver u. me — sødt træ, se ovf. IV. 276 VR 7, Væstamme, træstykke; S 34 (ovf. II. 612445); — CS 65 (ovf. II. 797a47); slog hans frue med en stoer tre. SR II. 262; mange træ gjøre ilden større. PSO I. 497. — skøde med træ og tørv; skøtthe meth trææ oc thorft efter lantzlow. DC 92; Matzen 491 (ovf. IV. 42781); skøtte oc affhende med træ oc torff (1489). KNS VI. 438. Jf GrimmR 113 f. — afskallede træstave var fredstegn; for- 10 neffnde fuldmectige ginge til byen met en trompet oc skalede treer vdi hend-' erne. Hvf VIII. 49. Jf ovf. IL. 82022 ff. — indpakning (af bødkerarb- ejde) i træ; ingen selge høyre end en tønde kiød, at de kunde være 4. fattige folek om at kiøbe en tønde, naar de. icke fick den i smaa tree. HiorP i5; naar bonden gifvis træet tilbage, skal hand yde for en otting. » smør. Fdg %/s 1687; hvor og land- gildet ey efter vis træ findis udi jorde- bogen. sst.; jeg kand ey sælle dig de silå ringere, med mindre du vil levere mig træet tilbage, h[oc] e[st) tønde af træ. Nysted 19. Endnu brugeligt jf VSO: træ 4). Jf abild-, dør-, ege-, evne-, farge-, figen-, fugle-, fyr- (u. fur), grane-, harre-, heben-, hjuben-, hælde-, hærre-, kanarie-, kirse-, klap-, klo-,ft-,kløv-, korneolie-, kryds-, kvæld)e-, kyskheds-, kærling-, kærlingkone-, lavr-, lavrkirse-, lavrrosen-, løn-, maj, maser-, massil-, mastikke-, myrre-, neglike-, nyre-, olive(t)-, olje-, olje- bær-, paradis-, peber- (III. 474 b), persik-, pile, plom(men)-, pokken-, pol-, poppel-; poppelbom-, prisilie-, punkter-, ranson-, ret-, rune-, rønne- bær-, segle., sene(s)-, serre-, side-,æl, slette, slæ(de)-, sort- (IV. 222 a), sparre-, sprene-, spring-, spænde, stav-, stige-, stik-, stikkel- dær-, stilling-, stink-, stryge-, stæng- el- (IV. 108), støvle-, sværd-, syld-, sypres, sølve-, temmen-, ten-, terpen- tin-, tine(s)-, træde-, trøske-, tyste-, vidje, vikke-, vin-, æbel-, æske-, frugte, poppelt. — Fræbillede, no. (sv tråbelåte) i nuv. bet.; ligneummulacrum, træbillede. Etym 660; giore sig et stort træbillede. CIN 131. — fit. æ; Lyndsay 76" (ovf. IV. 120b2); — deris træbilleder Hasen- miller m5. Jf belede.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᚱᛅ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.