Tage

The Old Danish word Tage can mean:

• go. (isl taka) 1) gribe, tage; AM 187 4916 (ovf. HL 3932), 6111 (ovf. u fod 2)); jø thog aff thæs frukt. 1 Msb 3 (BB og flgd. overs.); naar two trættes, fa tager ihe, ther egher. PL%" ]. nr. 969; it menniske kand ioke tage nogit, sthen thet wordir hannom giffuit. Job 3m (1524 og figd. overs.); han sckalinthe tage mett seg, nar han døer. Ps 491 (FV og flgd. overs); Heg 45 (of. 1V. 50); Btym 179 (u. præ- ære), 1267 (u. sumo); Steph IL 1083, 1844. — t. forsømmelse, se I. fi82, — t. freden af o: erklære fredløs; proscribo, giøre fredløss, ge freden aff en. Ktym 1126. Se også m. frid. — t. ord, mund og hånd af o: få bekræftet ved ord og sl.håndslag; stipulor, tager ord, mund oc haand aff. Etym 1230; Steph IL. 1804. JE ovf. 11. 141se70. — tager Sig rolighed, svmere sibi otium. Dict (Étym 1268: tage sig rolighed til (u. sumo), 640 (u. colligo); Steph IL 24), jf nuv. tage sig hvile. — se også ovf. u. fagn 1); II. 192been; III. 37bæn, 7262290, 718bø4. — gribe, overraske; tager en med ferske gievinger, Steph 11. 4102. Jf ovf. IL. T0asr; T11. 49b20. — tagen, greben ilagn. Etym 427 (u. manifestus). — 9) tage på, ramme, røre ved; at porten skulde hannum enetet taghe, tet hans liff mottæ noget skade. RD IL. 153 (= a hanom taghe. RD L24); thet hog tog melom them bodæ. » L 110 (= kom. RD I. 222); hiogh till B ok wegh waden, ah ,,det tog icke. RD JIL. 4220 (== OP - 8017); bade hannom, at the oc otte tage buorden aff hans cledbon. Mark 665 (1524: OP og fled. overs.: røre); skood hand til hannem med tre spyde ..- det ene tog imellem hans venstere arm og side. VdS» 149-150; — Br 3097 (ovf. u bevise 1). Jf Lyngb 60; Hagerup 94; Thors 30. Se også u bet. 4), 80) og 24). — i over- ført bet.; min tale tager icke iblant eder. Joh 837 (Luther: fåhet unter);ieg kand tage och finde paa, densdannemand ingenlunde da foractede det hederlige klocker embede (1641). Hub TI. 89. Jf finde 4); fsv taka a, sv taga på; nuv. tage og fole på,jf VSO: føle 6); MDO: føle 1). — slå, betage; slap hund (0: siugevn) hanom med kuld och thog hanom med hede (1364). Wad Il. 48. — 3) tage fra, plyndre; hwo som tager eller roffwer nogen skibbroden mandl »»(1858). Rsv" IV. 278. — 4) mod- tage; vidæ ma j, at vi haffuæ taget paffuens breff. NaM VI. 187; then skrefft, han haflwer taget aff eder. NAM VI-191; thet er bedre at giffue end at tage. ApG 2035 (1524 og flgd. overs.); sumere doctrinam, tage Jærdom. Btym 1268. — fæste; HKv 742 (ovl. u. fngerne). Til formen jf a. bet, 2). — tåle, finde sig i; Rkr 02" (ovt. 17b40). — behandle; i haffue mig saa vell opdragit, alt thing met mig i det beste thagit. TK 83. — tm. anset, be- handlet; Mardocheus ver megtig blant Jøderne oc veltagen blant sine brødris mangfoldighed. Ester 102; en part saa rigeligen vaare aflagde met forlæninge oo saa vel tagne, 00 andre skulde intet haffue. HvF IM 353; indignis acceptus sum modis, ieg err- wtagen i onde oc slemme maader. Etym 314. — 5) få vedtaget; der- som nogen komme udi slagsmaal och fred imellem dennem bliver taget (1611). NAM IX. 194; paco, gior eller tager fred mellom nogen. Etym 860; Steph II. 991. — 6) (fsv taka) begynde; togh thæt at regnæ. Luc 39, 26 (ovf. II. 351 be); toghe the ridderæ af husætlobæ. RD JL. 136; hon togh ath bort-kastæ hannom, ÆB Dom 1639 (Vulg: cæpit abigere); — (1579). FA II 8 (ovf. III. 71722). Jf bet. 220), 279) — 7) slutte; meente, ieg haffde ond troe til dronningen, hand tog ded der aff. Jm 80. — 8) t. af 0: a) dræbe; diurene saa vilde skuld” icke tages atil giestebud oc gilde. TKB 37. — også t. af dage. jeg i taårn tog hannem aff dage. VP 92; Etym 351 (u. interi- mo), 379 (u. interficio), 601 (u. ju- gulo); Steph II. 787, 786, 823. Endvuu alm. — b) (sv aftaga) flå. M. — c) få bort fra, forstyrre i; de sen- tentia deducere, tage en aff sin men-ning. Etym 335, 780 (u. moveo); Steph II. 903; extexo, affvender, tager aff sit forsæt. Etym 1326; — Etym 1081 (ovf. II. 578b41); Steph IL. 797. — jeg tog ham af med det, M. Jf skilje 70). — skille ved, frigøre for; til binne wi oss thenum aff at teighe aff alle then skathe (1407). DoB 337-8 (figd. 0. ovf. II. 838ber). Til formen jf u. bet. 2). — d) t. af dåben, se ovfII. 88122. — e) gribe, fange i; Luk 2020 (1524, ovf. III. 401a5; CP og 1550: gribe i). — f) uvirk 4) mind: skes, sætte af; naar nogen tager af paa huldet og kand ikke trives. Steph I. 246a (u. atrophia); Steph Il 16 (u. abolesco), 372 (u. decresco). Endnu brugeligt. — f) t. af sted 9: færdes, bære sig ad; hoo som maglighe tagher aff stædh, han kom- smer besth fræm. PL%% I, nr. 184; om den ene icke toge ret aff sted, atindbyggerne da kunde haffue tilfluet tilden anden. Hvf VIIL 5; Cold c4 (ovf. IU. 772 a40); mens hand tog saa af- stæd og skaate sig saa ilde. Ilelt, Skr 212. — 9) t. an o: a) an- tage, leje; lod hand telle høffuitz- mendene penge, at de skulde tage folek an. Cold sss4; M; — sumere s tlegiones, tage sig an. Etym 1268. — b) påtage sig, overtage; capesso, tager an, tager paa sig, tager til sig. Etym 162; Steph II. 178; — Etym 205 (ovf. u. antage 3)); Steph II. 196. — 6) vurdere, sætte; købmenden taager øxenen dyre an. ChrIV% III. 182. — d) holde for, antage. M. — e) t. sig an 0: q) påtage sig; Hvf V. 130 (ovf. u. antage 8)). — s8) tage sig nær, bekymre sig om; SthU ad (ovf. II. 778 a 42); (1641). Hub JI. 90, (ovf. u. dængeri), 91. — 7) antage sig; fromme cbristne, som tager sig Herrens arbeyderef ; an. GHD II. 191; antog sig. sst.; tag dig hendes sag an. KPs 597. - 10) t. efter (sv taga efter) 0: gribe, snappe efter; Etym 924 (u. appeto); hand kunde icke i en gang gaa en trappe op foruden att huiile sig oe tage efter sin aande. Jm 49. Endm brugeligt. — 11) t. for 0: a) (sl taks 1 fyrir) holde for; formerekte mange met stor lyst at læse oc tage for got det, hand haffde schreffuit. Cold c4; æqui bonique facio, tager for gaat. Etym 373; tager for alvere det, som dog icke er. sst. 1422; Steph II 603. — b) t. for sig s(j)elv o: &) skilles ad, blive uenig; secessio, naar huer tager for sig selff. Etym 194. — $) arbejde selvstændig; naar nogen. 20 ung embitsmand seg will nedersette oc tage for seg sielft (1558). Rs" IV. 286. — ec) t. for dag 0: bringe for lyset. M. Jf dag 2). — d) t. sig for o: tage for sig, gennemgå; kand kong. mait. tage sig den skrifft else for ... hvor aff hans mait. kand forfare. Hvf IX. 18". — e) t. (sig) for hand (hænder) ovf. IL 141 bull; — 12) t. hjem med Sig o: tilbagekaldeo som ubevist; i sin stævning forgaf, om hand icke bør at tage de Jøgnact-- ige ord hiem med sig igien, som er tagen ofver hans beløgte søster. SRI. 168. Jf nuv, tage i sig, også i & Dsk: dog vilde hand den (o: dommer) ingenlunde forandre eller tage i sig igien. SkP 269. — 18) t. hen o: a) tage bort; kom døden oc tog mig hen. VAP 64", jf hentage 1). — 9)ilintetgøre; pa den fransøske flode har farlig skade giort, med top og tavl en deel af den slet taget hen. ABIL 18. — 14) t. (ud)i 0: a) (sv taka i) tage fat, tage på; the begynte at tage horder vti sigendis, hand vprørit folkit. Luk 285 (1524). — b) t. udi-dag 0: bringe fred istand, slutte fred; VAS 474 (se dag 4)); de wend- iske stæder haffde tagit det vdi dago imellom kong F oc kong g. HvfVIIL 78, — t. i sind 0: få i sinde, be stemme; tog ther keyseren st | synd ... orloff han meg paa førde Rkr n4; ieg tog meg fast i hw %

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛏᛆᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Tage (I)