Sur

The Old Danish word Sur can mean:

• to. (isl str) 1) i nuv. bet; sur æticæ. AM 187 26, 6216 (ovf. I till 1b); aceo, er skarp oc suur. Etym 4; Steph II. 35; I. 259b (u. acidum).r 40—2) råden, angreben, betændt, Kv v3193 (ovf. TIL. 720bs); lama, suer oc raaden vandstaa. Etym 629, 1046 (u. ranceo); — lippio, haffuer sure øyne. Etym 671, 534 (u. gra- mosus); Steph II 851; sure øyne, FD register m2Y; det er et onde at være suurøyet, om suvre øyne ere onde. BT II. 345; et suurt øye og skabbet faar gjøre 'flere. PSO L 410; — s. be; se (tæer) 9: ben (tæer) med åbne sår. M. — s. jord 0: fugtig, ufrugtbar j.; sigis nu at vere suer iord oc al- delis wfructsommeligt. Tdm fort bå- Jf Aasen: sur 2; Bernts II. 40: sur- Jende. — 3) ubehagelig, hård; thet ar søth at dricke oc swidh at betale. PL I. or 107; bedrøvelsens hvinsure set. AB I. 2342. — 8) gnaven, vred; fetricus, suvorn, ster, suerseende. Btym 1282; duleia et amara loqvutus som, baade smurt oc sott. sst. 55.— Jr Uå-, pil-, rostes. — Som bio. 1) i bet. 3); en slider suurt og slæber. KPs 490. — 2) i bet. 4); see surt 1 bivå, holde sig wOlid. Rerav, FY.IL 2; du taar ey see saa surt paa mig, gøre dig vred. Heg 113; D'H b1" (ovf. IV 2807); SKP 599 (ovf. III 83227); Dafver du icke kund ladet at see supaa den, der hafver talt ilde om dit hemme. BT I. 100. — Sufyjramfer (swamper, surant(er)), no. (t sauer- ampfer) syre (rumex acetosa); sur amfer oc, veibred. ÅIDL 144 (— sur ellampfer. ÅIDL= 190); acetosa, syrer, swar-kaal, suranter, suramper. FD 1534; swamper. ComO 440; — lidet syr- ampher met salt. ÅIDL=210;— surant. ComD $ 186. Jf amfer. --

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚢᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Sur (I)