Strifling

The Old Danish word Strifling can mean:

• se u. stribe.Strig (strege), no. (t streioh)
• 1) slag; huo det første strig oc hug skulde ge. VAS 33; lue som stryger sin sn, hand skal forbinde hans saar, oe for huert strig skulle hans induolleforstyrris. Jes Sir 807 (1607, 1647); ranme paa ham med et Jønligt strig. Kpb 313; gjorde han et streg med værget unden op imod (1585). DS2 VI 344; — Psd I. 329a (ovf. III. 3690). — fit.; baade adelen, borgere 20 bønder finge hugg oc strig aff Guds støbe, Ivf TX. bb4; blodige strig oc røde saar. Bunt? I. 21; Jæge de Slagnes saar oc stræge, PB4" 12. — hfå streg (til) 9: ram (til). M. — holde Sa) afbøde (parere); den ene biuder hug oc hugger til; den anden bærer for (holder streg). ComD $ 950. — U holde stand? mand ellers veed, at de til fods nok holde stræg. AB IL 208. Mulig i bet. 6)? — c) være greben, måtte undgælde. M. — ikke hs. 0: slippe bort, sno sig fra. M. — til s, 9: i kamp; de erekowmen til streg med hin-anden. DgF L 38; — staa til stregs. PG BI1. Mulig i anden bet.; hos M = s. til strids, se ovf. —
• 2) (sv streck) list, kunstgreb; hand kand saa mangt et streeg. Kpb 56; hvor mangt et streg hand lærte. KSK a5; — man kunde kjende, jeg var min faders søn, i en streg. GFK? 52. Endnu brugeligt. —
• 3) spydighed; dermed hun sin mand en stræge gifver flux det haardeste, hun kand. TKH 75; hand wille giffwe stræger, oc ded haffde ingen skick.0Jm 177; — skjældede vel paa de laster, som gik i svang, dog ingenlunde paa en saadan stikkende og bidende maade med gloser og streger. JS IV. 954. —
• 4) (n strik, mnt streke) streg; delineamentum, strig eller lenye. CPV; (se også ovf. III. 83528); Oelsen g2 (ovf. I. 2792 u. brud); — det krumme strig. HVR p3'; haffver bekiendt, att haffve giortt itt striig offver nogerendtz naffin udi samme breff (1573). Rsv UL. 197; — en streg. sst.; hver streeg i sit kompas. KS 190. — fit; alle hiørner met sine strig oe linyer. HVR p4; sereffue de nogle smaa strig eller pricker vdi asken. VAS 437; — 1 Msb 80e7 (T (ovf. III. 7575), 1550, 1647); 12 kristelins glas er bagit (if ovi. I. 94a) mett hvide strige omkringh(1569). ATt. 478;— HemmP% sofort 5 (ovf. 111. 48684); hand skal icke besudle dem med strege ofver linnjerne. ComD $ 741. — til punkt og s. 9: rigtig, nøjagtig; SortS 39 (ovf. III. 52924). — 5) stribe; Kledebon och farfiue met strig oc flige CP I. 39; (1543). DM V. 3 (ovf. u. bebræmme og II. 809ba1); oc haffde ieg icke min ermer om søndag snørd, oc icke striger paa sat. DEF III. 214b;ans folek vaar alle brun klædde, be- satte met huide oc blas strige offuer oc offuer. Hvf V. 273; striger. sst. — 6) retning; det er icke nær dend kanoss eller strjg, som fordum paa Grønland stræckede sjg. LyschG p4. — T) (e strake) planke gang (planke- række på et skib); er strigitt slett aft- slitt fra gallionn oe slett ner thil køllin (1565). DMs II. 85. JF t streichen wo: klæde med planker. — 8) hårdt vejr. M. Fsv strik, nysv streck, n strik ik;—mnt streke, ht streich, strich hank. Jffor-, krum-, luft-, lære-, midt-, mid- del-, spore(n)-, tværs.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚱᛁᚠᛚᛁᚿᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Strifling (I)