Sti(g)e

The Old Danish word Sti(g)e can mean:

• go. (isl stiga) 1) i nuv. bet. gå; Etym 1095 (u. desilio), 112 (u. conscendo); Steph II. 419, 313; jeg vil ingenlunde stie op paa bierget med diefvelen. Brochmand I. 427a. — dat.; da stig »skystytten neder. 2 Msb 839 (T); — 1 Msb 4118 (T ovf. III. 122); hand stigede strax ned. Luk 196 (1550, 1647; jf Brochmand Il. 171b); Jesus stigede op i it skib. PISk a5'; VAS 53; dog stigde hand op, vilde sig be- see. LysehG al”; hand stigede self der op. BT JL. 287; som stigde fra faderens throne paa iord. GE 81; — stide ieg neder, ApG 74 (1524). soe— tm.; naar blodet var stiget han- nem op i ansictet. BT IL. 19; KS. 141 (ovf. II. 800bs); udyd er højt stiged. PSO 1. 252. — gå opad, dlive højere; ascendere i e. ere- scere, voxe oc stige. Etym 1122; Steph IL 130; det lige saa hastig gaaer ned oc tager aff, som det stjgede. HiørP D 2% — stejle, hæve sig (om heste). M. — 2) stige op på, be- 10(stige; Rsv" V/ 32 (ovf. Il. 256224); en dag, som ieg skullæ styæ myn hest. Rkrn6(= sthij. Rkré v4165); (1570). Rsv IL 118 (ovf. u. adelslot); de stide den vold. LyschT b2"; vaår hand en af! de første, som stide muren. Lysch 459; vdi 20 stormer verret den første mand, som haffuer stiet muren. sst. 545. — stige over; hwo som stiger mure eller plancke eller och byssenfesthning. Rav? V. 129 (jf ovf. UL 486b3.%). — springe, bedække; (1681). HT IV. 541 (ovf. I. 69422). — 3) s. an 0: komme med (utidig) værdighed. M. Jf VSO: anstiger, — 4) s. fra (til, 3) o: stå af (stige til hest); hwn stigdæ tha på sin hæst. RD I.139;— vilde stiget fra deris heste. VAS 25; stigede han fra sin hest: Curtius 205, 31; desilio, staae (stige) fra hesten. NL 1535, qqqq5%; — hannd stigede till sinn hest. DEF IIL 356b; (hesten) slog dennem tilside,som vilde stige til hannem. Curtius 30 (= 1] conscendere conatos. udg. Hagæ 1708 14); — han sty afff) sin gang- eræ ok red. RD IL 149 (= stid a. sst. I. 20). — 5) bringe i vejret; — a) han stiger det op 0: gør prisen høj. M. — b) s. sig 0: springe tilbage (ricochetere); herr SS bleff aff it Jod, som steg sig paa isen, dræbt vdi hans laar. Hvf VIL 122. — 6) tm. s, rim 9: en-stavelsesrim; stigende elder mande- lige rim. PSB 131. Jf: de kaldis ellers ascendentes eller opstigende rim. Pros 432. Endnu samme bøjn. på Kbhvns amt. Jf af- (1. till 8b), be-, i-, ind-, neder-, op-, over-, sammen-, uds., alder-, dampstegen.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᛁ(ᚵ)ᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Sti(g)e (I)