Stel

The Old Danish word Stel can mean:

• no. axel; axis, vogn axell, steld, arm. Etym 106; M. Jf MOD: stelde; Kok I. 383; Hagerup 86; vogns. udf,Stelle (stille), go. (fsv stålla) 1) stille, rette, vende; then sljn her hadde stellid alt mod Hierusalem. Psb »I 89;— PL4%I. nr 511 (ovf. UL. 899bs1); huer bør at stille sit hjerte til rolighed. PIV 8010-11, 859; Beretn. 37 (ovf. III. 21223). — 2) opstille, ordne; den tabella scholastica, som aff professo- ridus er bleffnen stillit (1615). Rsvi IV. 314; fingere mores, stille.0c danne skiek oc sæder. Etym 499. — '8) s. an = anstille 1); der efiter wilde wy stille wor leilighed am. RdAH t 181. 4 — 4) s. efter 9: efterstræbe; huor lenge stille i alle effter en, at i kunde sla hannem ihiel. Ps 624 (1550, 1647; Luther: stellet nach); stille effter den wskyldige foruden sag.Ordsp l(Luther: machstellen); dem efter lif og welferdt stille. DSFt. 40. — 5) s. hen 0: hen- stille. M. — 6) s. (ud)i o: sætte i; stellis dennem Guds forjættelse i tuil. JDM c8; — stiller våj thviffuel, hud sheller hans kerlighedt will drage thill landz eller wandtz (1580). NM I. 75; hvilket er udi værk stillet (1639). Wulff 134. — 7) s, ind 0: henstille. M. — 8) s. på 2: overgive; hues sager som keyseren oc dennom imellom vaar, vaar stillit paa venlig forhandling. Hvi IX. rå. — 9) s til 2: a) rette, sætte til; (1583). DM VI. 281 (ovf.u. fortroende); thend forthroende, wij stille tbill ether (1588). DM4 I. 365. — b) overgive, overlade; om hand det vil giøre eller ey, stille de til hannem.IIvf III 68; fanen var stillet til NP. Arct Fm2. — 10) s. tilbage (til hande) 0: levere tilbage (osv.); thee then- nom igien tilhande stelles mwe (1530). NAM V. 314; — . ugiernings mænd, som rommer aff Suerige ind udi Dan- marck mastte stillis tilbage. RFII 282. — 11) s. sig a) (fsv stålla sik) vise sig, opføre sig; han haffde seg stel- led medh æræ, RD II. 50; han steledh » sægh wæl, then edlæ mand, RD II. 92; ] — om ieg ey kunde mig rictig holde, men stiller mig utaalmodig herfor. Psd ; I. 230b; begynte. hand at raabe og stillede sig med mund, øjne og ansigt det grummeste hand kunde, Beretn 755 — fryeter ey for fare, men stiller dig som en helt. Ps I. 215a. — b) (sv stålla sig) anstille sig, lade som; naar som man will ynderwise en daare, da stiller han seg, lige som man wilde stocke hannom, med hender oc fødder. Jes Sir 2læ (Tdm; 1550: skicker; Luther: stellet); VAS 286 (ovf. II. 41725); flere aff adelen, som stil- lede dennem at vere glade ved hans tilkommelse. Hvf VI 174; Jm 97 (ovf. 1. 592as); har hand stillet sig, som hand nødig ville komme. BrunsmH 74; — stiller hand sig for deris ven.Hvf I. 223; dieffuelim [!] self stiller sigtilliwssens enggel. 2 Kor 11 14(1524; CP: giort sig till; 1550: foruender sig til); — stillede hand sig an, lige som hand vaar bleffuen anderledis til sinds. Hvf VI. 174. — €) s. sig ind (t sich einstellen) »: møde, indfinde sig; obire vadimoniwu, stille sig ind til be- stempte tid udi lofftesager. Etym 358; at du strax stiller dig ind igien eptere din løffte (1646). NAM IL 310; hand skulle stille sig ind paa C slot. RFII 124; til døden dog villig hand stiller sig ind. KPs 365. Jf indstille 2). — d) s; sig til ((mod)værge) (sv stålla sig till) o: sætte sig til; som stil-lede sig til nogen værn oc verie imod hannem. VAS 155; hand stille sig al- delis til ingen værie. VAS 504; end- dog hand sig nogsom haffuer stillet thill moduerge (1588). DM I. 363. — Form-en: stille ved sammenblanding; jf Jess 241. Jf an-, be-, for-, fore-, he(de)n-, hjem- (u. hem), igen, ind-, til, til- frids-, unders., harm-, savstillet.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛏᚽᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Stel (I)
• Stel (II)