Spide

The Old Danish word Spide can mean:

• go. (mmt spiten) ærgre. M. Jf n spit; Kok I. 379: spitleg. Spi(4)s(e) (spi(t)s, spe(i)s), no.
• 1) (sv spots, mnt spisse) i nuv, bet.; taarå hues spitze kand recke op til himmelen. 1 Msb 114 (1607, 1647); Etym 8 (u. acumen), 934 (u. pinna); fastigium, spitze. StephI. 1950. — ComO 268 (ovf. III. 596 8.16); fit; de spitze aff bierget. Josva 15s (1550); haffuer maanen vuaanlige morcke spitze, naar hand sees først. Flemlos $ 93. — fodre (0: fordre) (ville have) for s. o7 udfordre (til kamp). M. Jf fols)åre 5). —
• 2) (fsv spets) (kileform- et) slagorden; frommeste riddere skikken i Christi spiss. HS 1152-21 (= ] in acie. udg. 1724 209); the wtraktæ æller skikkedhe spithz amoth them. ÆB 1 Msb 14s (= Vulg: aciem di- rexerunt); the skickede theris spitz på bode syder. RD III. 1624-25; CPV (u. acies); OP V. 1787-s; de, som holde sig bag i spitsen. VAS 71 (= 14 seque extremis agminibus inserentes. Sax 166); — skekketæ i thæn vdrestæ spets. NAM V. 188; O war frammerst ] i spetzen wndher keserens banner. RD III. 125 13, 94 6 (ovf. I. 757D, = spitzen. CP V. 8651; 6411); — thy skickitt therres speys, allt som thy burde. DM» 1. 145; huo er fremest y speyssen idagh. DgFI.152b; — huar som stærekæ stridz ;mæntz spetzær ære til hobe føyde. Br158301. — kamp, omgang i kamp; gik jeg mz too i kretz, slo them ther afh forsthæ. spetz. Rkr d2. Jf sv: i dygdinna stridh oc spetzse. HS 362. — 8) (fsv spetz, mnt spese, spetze, speisse, t spiesz) (langt) spyd; spies (1555). NHTI. 216; spies (1588). sst; bryde buen met sin haand oc spidtzen slaa mod backe. AA II. 71. — fit; IWR 150 (ovf. TIL. 500 a10); VAS 439; smaa diendis børn stinge de spitze igiennem. Hvf I. 127; 1000 heele og 1000 halve spidtze (1612). NAM IL174; ComD $ 713 (ovf. II. 20625); vare de udi deris springen med deris spisse oc hellebaarder saa visse. RFII 21; da kom Judas med en skare stoor, med spitze, lycter og stenger. KPs 373; — lange spidtzer, knebill spiud, thor- nere speir. DS IIL 223 ; spitzer, spiude, helbaarder. RsR 43"; Etym 245 (ovf. III. 476bs); — lancea, spetz, spiud. TV 86; — (1544). FÅ 1. 77 (ovf. IL20 13621); 36 lange spes (1592). Jor- gensen, Rigsark. Dist. 224; støde op imod braadden eller imod it speits. Tdm III. 28%, 81"; the røste thøris glaffuen, theris lange speytz. DgF UL 665a (= blancke spiud. sst. 666); — 1/2 dosinn lange speise (1596). KD IV. 783. Jf IITz I. 194. Om end bet.
• 3) opr. er af anden stamme end bet. 1)—2), ere de sammenblandede, jf2 smsætn. — Jade løbe gennem s. 9: lade løbe mellem 2rækker med spyd væbnede (der stikke med spydene); huileke de ynckelige toge aff dage och lode løbe gennem spitzen. Cold iil; objicere aliquem præl-Jpilatis hastis, lade en løbe gienom spidzen. Etym 580; at lade en gaae igienem spidsen (spids- voden). Steph I. 227b; — hwn skal løbe i gennem en speds. Dial 79, jfs.42.— sv later them låpa dorghek then longe spedtz (1534). PMA I. 256. Jf GrimmR II. 268 not.; SchuL IV.820be 1; Frisch, Wb II. 304b : spit» ruten. — pil; hand spaatter de beffu- endis spitze. Job 4120 (1550, 1647; Luther: peil). Jf kalve-, nord-, skænde (u. skand), skibss.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛕᛁᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Spide (I)
• Spide (III)