Spåne

The Old Danish word Spåne can mean:

• go. (æsv spana, mnt spanen)1) lokke til; ville wi spone vor fader en encke. VAV 1. nr. 2iv 27. — Hos M: s. for o: anbefale; — s. fra 0: hindre, — 2) skynde sig. M. Jf spo(d)e. — 3) varsle, tyde; sivg- »tdom er dog dødens frende, spaan'r ham altid noget til. GH 27; jeg een engeler udsendt aff Gud at spaane dig meget trostigt til. GJ fort b4; alt sponnet paa mit beste. Wieland VI. 197. Mulig henført til spå. Jf tils. Spæd), to. (fsv spådher) 1) spæd, lille, fin; cauliculus, spee kaall. CPV; naar hendnes green er spee. Matt 2432 (1524; Vulg: tener); nefrens, spæ % 121griiss. Etym 481; Steph I. 115b (u. porcellus); cuticula, spæe hud. Steph I. 96b (Btym 290: tynd h); naar mand skuld' ympe poden spæ. PSB 175; KS 172, 200; fødis, nøgen, spæ og lilde. KPs 115, 345, 596; OF 22;—den spee Ismael. Brochmand II. 442b. — HKv 6327 (ovf. IL. 890b15). — her er meget speth folk wdi landet (1315). NAM II. 122; — infans, spædt barn sofTV 20; Etym 401 (Steph I. 72b: spætb.) — fit; spee kiid 12, spee lamb 14 (1578). DS2 VI. 188; grenene som ere unge oc spæ. FD 129 B, 8207; PG 175 (ovf. IV. 79bor); — spædæ. HKv 492 (ovf. III. 892b2); spæde. ComD $ 279. Jf Thors 48, 71; Thors% 71, 78. — 2) frisk, ny; der verden end vaar ung og spæ. KPs 596; spæ fløde, spæt sår, M. JfIhre, Diall:spåd.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛕᚮᚿᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Spåne (I)