Spån

The Old Danish word Spån can mean:

• no. (isl spånn)
• 1) i nuv, bet.; naar træet or foldet, vil huer sancke spaane. Heg 214, 158; (1582). DS V. 149 (ovF. I. 2725); de største spaane er huggen aff. Rch' 130; sancke fulld smaalliig sponne oc sproeke. Kv 15813 scissiones lignorum et præsegmina, splinder oe spone. Etym 1282 (u. tales),1151 (ovt. IV. 70ass); søgte derhen at samle spone. Helv Navneba5v; hoffle de store spaane aff. ComO 211;— spaan- er CPV (u. quisquilie); spormer smaa skaarne affeneber træ. SmdLb VI. 199%; tørre spaaner. Tdm II. 84; hvor mand hugger, falder spaaner. PSO I. 110; spaanerne. sst. 455; — bieleker, spar- rer, spaan oc saadant (1643). Rsv"1V. 401. Nærmest kollektivt, jf Dalin, Ob; sespån. — skyde s. 0: glide, gå; det vil ej flyde for ham, vil ej skyde spaan for ham, naar han skal tale. Nysted (1727) 43. — spytte i spånerne 9: være frugtsommelig. M. — om vejrspådom ved at skære en spån af et bøgetræ se Bondepractica (udg. 1744)] 15. —
• 2) skede; drage mit suerd af spaan. DEF I 124b. Kgenlig om hvert af sidestykkerne, jf Fritmer?: spåon. 08). —
• 3) ske; Iwem som drøbelen hengher j halssen, han skal brænde salth oc læghet aa en spoon, og swo skal han stryghe hanom ther op meth. Mbg. Mulig 1 bet. 1). Jf MOD. — Jf bresilie(n)-, fl-(u. fel), fiske, fyr (a. fur), grib- (ovf. II. 70'bs9), knode-, sand-, sav-, smør-, stryge-, tag-, tanke-, tommers.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛕᚮᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.