Sønder

The Old Danish word Sønder can mean:

• se synder. — Sønje (s(j)ønne), go. (isl synja) nægte; thw skalt jkke nete ællær syniæ. ÆB 5 Msb 2414; sønies huonohannem dereffter, och kierer handt det1484). Rsv" V. 532; Me 23; jeg vil ey sønie hænne tes, som sit ær, ællær hænne bør aff rætthe (1508). Brasch V I. 235; — tha wordher han i sit hierte glad, at han thik joki søne kan. RD ]. 327; (1496). DSIV. 340; huo som begierer ædendis vaare, och thet hannom synnis. Rsv? IV. 39; bwn sson seg for inghen, ther hende inder- »olighe paa kalder. PE 132; (1588). Rsv IV. 123; ingen skal hannem den bøn sone. Hvf TIL. 517; ieg maatte siunes nu min Gud at sønne sin høj- forskylte pris. Hex 113; — maa hand icke sionne dig det. PIV 462; huss vil jeg dig icke stønne. Reh 327 (jf rettelser). — dat.; tæn timæ i sundæ thæn mynztæ, thær thæt bedæs i mit nafin. Lue 61 (jf fsv sunde); de sondehannem huss och Imethe deris port for hannem. OP V. 24812 (jf isl synjadi). Jf us. — Sønjere (sønner), no. nægter; PL"% 1. nr. 795 (ovf. u bedere
• 1) = sønner. PSO I. 49, sv symiara. PL?" I. 211).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚯᚿᚦᚽᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Sønder (I)