Søn

The Old Danish word Søn can mean:

• no. (isl sovr) i nuv. bet.; Gudz son. Luc 20; henne søn (1397). GhA IL. 30; aff hænnæ skal jæk giffwe tiv som. 1 Msb 1716 (ÆB og flgd. as.); PM's søn (1459). Tvd 10014; sm myn. Kemp 8718, 1278; ieg er ;ke ny verdig at kallis thin søn. Luk ln (1524 og fgd. overs.); Ps 27,19 (FV og figd, overs.). — fit.; mine kære sønne. HWR 164 (rimord: stene). Sædv.: søn(n)er, jf Wimmer, no. Bøjn 76; Luc 88; (1476). Tvd 122; 1 Msb 62 (ÆB); Luk 1511 (1524 og flgd. overs); PG 178. — svigersøn; fru Karinne Mattisdatter, afg. Temme Rosenkrantzis enke tiltalte ... for nogen deris contract, som de havde gjort imellem hende og hendes søn Niels Kaas. SR I. 1—2. Efter Hofm A L 157 (stamtavle) var n. K. gift med en datter af t. R. Jf moder 2). If dåtter-, herjen-, kende-, moder- broder, slegfred-, stef, stær., svoger, sær-, vies.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚯᚿ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.