Søge

The Old Danish word Søge can mean:

• go. (is! sækja) 1) søge (for at finde); jeg er paa funden aff tbet folck, som mig icke søget haffue. Rom 10 (1524 og figd. overs.; OP: søcte at); en kiøbmand, som søgte effter gode perler. Matt 1845 (1550, 1647; » 1894: adspørendes; CP: lette efiter); Luk 158 (sst., ovf. 11]. 464b16); søger oe leder eftter. Etym 1011 (u. qværo);Steph 1162; mangen søger efter det, hand ej vil finde. PSO I. 402. — sts. hul 0: en Jeg. M. Mulig for søg i h, hvor søg = nt såge, sv og n sugga 2: so, jf GrimmW: sau IL 21. Endnu høres: sut i hul, jf sute ovf. — 2) Søge hen til, holde sig til; ther ieg «søgte herrin, swarede han meg oc frelste meg. Ps 346 (FV, 1550, 1647); søger hans ansigt jjdelige. Ps 1084 (FV, 1550, 1647; CP: spørger ath); søger herren den stund, hand kand findis. Jes 556 (1550, 1647); du skalt der fra søge herren, oc du skalt finde han- nem. 5 Msb 420 (1647; tidligere overs: atspor). Se også disk 1) (slutn); ovf. IL. 143b%, 721250. — at søge Moses sugrav 9; at lede forgeves efter noget.PSO I. 402. Jf 5 Msb 346; Wander, Sprichwårterlex : Moses nr. 15,23. — 3) komme til, besøge; ieg war syuger, oc i søohte meg. Matt 256 (1524, CP; 1550: besøete, jf PIV 11869); LthS g2 (ovt. IL. 197b18);m nogen vid dødenn affgaar, bør di att søge liguegt om natten (1624). Webers Saml I. 110. -— 4) besøge, vende sig til; han haffuer søgt oc forløøst sitt folk. Psb I. 13 (= Luk 16; 1524: søchte oc giørde siit foleks quanta cum dul togenløselse; CP: søgte 06 frelste; 1550: haffuer besøct). — hjemsoge, vende sig mod; Ps 8983 (FV, ovf. III 435216, CP; 1550: hiemsøge). — 5) sætte ind på, angribe; Rkr e6" (ovf. IV. 192b1); wort keyserens hæstæ sky ok wyllæ icke søgæ, wdhen lobæ till bagæ. RD MIL 53æu (= OP V. 8710); impeto, søger med mact. Etym 925; Steph II. 692. — 6) sag-oge; søge og tiltale efter loven. DL 1-1-5; søgis nogen for jordskyld. DL 1-4-19. — 7) (fev såkia) undersøge, prøve; sager, som til kireke-ordi- nantzen henhører, skal aff Jensmanden oe bispen søgis oc dømmis (1643). Rsv" IV. 864; — s. ost (smør). M. — s. høns o; finde h. (føle, om de ere nær ved at lægge æg). M. — 8) trække og lade græsse; hvo somsøger eller lader søge sine heste, og eller nogen andre kritter i nogen mænds agerren eller paa agrene, skal have forbrudt 18 £ til byen (1631). JS VI. 250. Jf not 1). — 9) s. efter 2: efter-ræbe; de ere døde, som søgte effter barnets liff. Matr 220 (1607, 1647; gr of Dycobwres); Dict (= facere insidias). Jf efters. — 10) s. hos 2: søge op- rejsning (erstatning); huis hans folek giorde hans mayest. undersaatter nogen fortred, da vilde hand viide det hos hannem selff at søge. RFIL 87. Jf PSO I. 72 (ovf. I. 237b u bod 1). — 11)Ifsamles, holde sammen; PL I. nr. 786 (ovf. XII, 702b 2). Jf findes. — Jf af- (I. till 8b), be, efter-, for, hen-, h(j)em-, igennem, ind-, lag, om, uds.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚯᚵᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.