Skøde

The Old Danish word Skøde can mean:

• go. (is! skeyta)
• 1) i nuv. bet.; mancipo, skøder noget till anden. Etym 268; Steph II. 370; — all iordh och egændom sculæ aff- hændæs oc skotæs på thæt meninghæ ie uthingi. BE 160. — s. med jord (kniv, muld, træ, tørv), se jord (0sv.); han skøedt med kniiff och moeldt fornætfnde hørre A then tornæfnde gardt till ewindelig eiendom (1457). DD 36. —
• 2) lægge mærke til; skiødher ey, thet K judæ for kongen staar. RD I. 3837; det wor wel høylig werd att see oe att achte, hwo der ellers hadde øyne att see med oc sind at skiude ;med. TVd 68. Mulig i bet. 3). —
• 3) bryde sig om, regne for; vhen thu haffde forgongeth, hwo halfde skøth ath følge thik æffter. Kemp 1152 (=]curaret); RDIL 11 (ovf. u, fore, nu); SK v 993: CP I. 77: Mb 3; ÆdS 33 (ovt. IL. 48201); PE 30: Psb I. 32: PSm i3; lige som Gud. vilde inted skødødet. PISk 27"; skulde end hans herre lide skade, han skøder det ey. HWR 2: VdS 369; (1387). Rsv IV. 117; hvad secter drømme her oe daarlig siv indbilde, det vi ejoskode vilde. ex 50: hvad skiøder jeg da, at narre lee? GH indl 117; dend. tromme skøder aldrig, hvad ondt havd skalllide. GHD UL. 520. — 3. efter (tav skuta åpter) i samme bet.; skøder inted effter din hosbond. PIV 19; huo skøder der etfter oc retter sig. PIH g3. — 3. om (isl skeyta um) i samme bet.; han skiøder meget omu. inconsultus), | oss. TSd 234; bliffue banuom vgunstig»oc inthet skiøde om hannom. TSd 304; YWR 179 (ovf. u. betal). Som be-mærket PIV 215, kan dat. skøtte ud- ledes både af dette vo. (jf Lyngb" 25) og af skøtte, se adf. Dat. efter st. bøjn. mulig overf. tra skjuda.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᚯᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.