Skære

The Old Danish word Skære can mean:

• go. (ial sker) 1) skære, afskære; Etym 1129 (u. seco); discindo, skær i sønder. sst. 1116; Steph I. 1270, 457; — skaare de een wijnreffue aff. 4 Msb 13: (T og figd. overs.); — saa mand veed icke, heller det er skorrit eller klippede. EP d3". — klippe; strictim tondere, skære stacket haar. Etym 1247; ilde skaared hoved er to mænds skam. PSO I. 47, 60 (ovf. I. 78689). — s. dug, se dug; ovf. IL 681bs. Jf DuC: men- sale (dividere). — s. glas 0: udgrav- eret g.? boerd-duge, skaaren-glas, sølf-kander andet meer, som mand hos rige 'folk paa boerdet daglig seer. SP bl". — s. kappe, se ovf. II. 482b». — s. kåben 2: lempe sig; vedere tempori, at skiære kaaben efter veiret. Steph IL 189. Her vel i bet.: til- skære, jf dog bet. 3), nuv. vende k., « også i = Dsk, jt HWR 9 i r., Heg 284, SthV rå". — 2) afslå, af- meje; man skal skiæræ korn oc sla ængh. NdM VI. 187; thær kan ey ployæs ok ey skæres. 1 Msb 456 (ÆB;T: pleyer eller høster); fyre dage att skere, item fyre dags att giøre bøe (1351). Rev I. 142. — 3) lade 2å,sende; s. en bold s: lade den gå .tværs over rakettem. M. Jf MO: ssskjære en ende. — s. kaprioler (kop- lement) (sv skåra kaprioler) 2: gøre k.; argutari pedibus, at skiære caprioler. Steph HI. 126 (Etym 84: giør c.); som. ogsaa gav sig til at dandse og skar caprioler. Suhm I. 140; siøre figurer og bevægelser med kroppen og skiære caprioler. NL 536; for hver en brendviis hat den. caprioler skar. Schandrup n4. Jf capriolskærer. Jean de France A5, S1;— Daa, Christi- anis 108 (ovf. II. 590bss). Jf nuv. skære ansigter (grimaser). — 4) ordne,afgøre; lader hannem skiære oc skieke alting, som hand sielff vil. CIS 214 (= isl skers ok skapa. Heimskr. (vi Jonsson) IL. 125). — 5) s. af 2: af- skære. M. — 6) s. an 0: skære hul på. M. Jf t anschneiden. — 7) s. for (sv skåræ fore) i nuv. bet.; se u. forbitsere. — 8) a) s. med den store kniv, se ovf. II. 557b40. — b) s. med tænder 0: skære t.; te grinædæ20 0c skaræ met therræ tender. ME 179m. Jf Sdw: skåra 2). — s. tænder. DS III. 224 (ov. III. 498 bu); Etym 298 (u. dentio), 1246 (. strideo); Steph IL 631 (u. frendeo); — s. tand. KPs 469; Schandrup k1b. — 9) s. op, a) (fsv skårs up) skære op, åbne (livet); skaare op en nat meer end tu tusind iøder oc mente, at de skulde tinde. guld ij dennom. TdmH b5; Etym 592seu. exentero), 826 (u. nudo); Steph Il. 552, 927. — b) afgøre (en trætte), M. Mulig dannet efter ] decido, jf dog bet. 4). — e) prale. overdrive, lyve; thi raader hand at skiære op med saadan verdens mine, at mand ey styrter siel oc krop til evig helffveds pine. Ciegler g1'; skære op oc dicte det, som hand aldrig vider skæl til. HiorP g5": em hofmand den skar op,poetens skriffter løyg. SP c 1": (1677). Stolpe II. 188; Ped Pårs B4, S1; Jean de France A 1, S 1; poétisere, det er at skjære op med hierne-spunden digt. Wadskiær, Skuepl 170. Jf op- skære 4); t aufschneiden. — 1) dø; maatte svenske kong Karl skiære op der at gaae verdens gang. HiørK i 4 Jf BW: scheren 6). — 10) s. over en kam, se ovf, II, 473aut. — 11). ud (sv skåra ut) o: gilde; han skulde lade skære ham ud for pigen, han vilde havde voldtagen, SR. II. 265; Etym 182 (u. castro), 1446 (u. eviro); Steph II. 184, 533. — 12) s. vedt de bønder de skære fast ilde ved, dem skal tuinge den biømn saa læd. VV IL or 4 v2 (= skare. DgF II. st209 (ovf. [IL 7700). Mulig høste, lide, jf bet. 2). — Jf af (u. af- hugge ovf I. t. 48), for-, gennom-, isønder-, neder-, omkring-, om-, op-, over-, sav-, skam-, igennems., af-, aorm-, rund-, skæbne-, ud-. uskaren. k—

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᛅᚱᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Skære (I)