Skæl

The Old Danish word Skæl can mean:

• se u. skalfe). Skæl (skjøl), mo. (isl skil, fv skiål, æn skjøl) 1) forskæl, adskillelse; giorde ingen skeel emellom oss oc iheunvm, ApG 15» (1024, CP; 1580: jorskel); som ther er sckel pa then smevige mand, sun sckalf ther oe wære fossekel paa then lerdom. PE 101; , sgiør serifften stort skiel paa att haffue rigdom oe att tiæne rigdom. TSd 230"; stor skel paa jomfruer. VdS 147; — 9) hegn, skæl; haffde skantzet det land, sæt der it skæl] mod fremmet oc fjenders skjolde. Lysch€ b2; Etym 6865 (u. limes), 1814 (u. terminus); give 4 skill. for hvor steen, som sættes, eller skiel, som givres imellem dennem (1835). AT V. 549; — vestenn fra then yamble skiell (1555). Rsv II. 148. FE jydskhed. — grænse? hand kunde san vye sit rige oc skæl. LyschG 22". — 3) forhold; er det et andet skiel med det, mand lasner bort, oc et andet med velgierninger. BT I. 99. — så skæls o: på den måde? ieg fordreff saa skiæls min tid. Jm. 111 (så tålelijf bet, 89?) — 4) vilkår, beting- else: j skulle børth fare met tølligh skiel. RD I. 64 (= forskæll. RD I. 186, se forskæl 2)); jeg vil dig hielpe vel, forlade dine synder med skiel. Cassubens Psb 474, — især i forb.: med s(v)å(dant) s.; (1448). KD I 166 (ovt. 11L 44bsr); DO 159; (1484). DM 1. 271; (1537). GBA IV. t10; JM hugde skødib bannum same gaard, «ligdog met saadan skel (1543). Rsv I. 74 (Hgd. 0. ovf. I. 61902); mett sa- davn skel och vilckor, at te skulle for” garde bygge (1559). Rsv IL. 276; — meth swo skel, at (1393). DoB 3I (Bud, 0. ovf. II. 24b»); met saa skel, es vonditione. Smdli 27; (1529). DM 11. 32; med saa skiell, at hand skall holdis hill skolle, Mb 1xxr; dog met san skel, ath han skulle inted folk tamet sig. CP V. 1772, 212>r; Etym 761 (u. modv); med saa skiel. BT I. 80 (tgd. o. ovf. u. forlindre). — 5) hensigt; diefuelen kom met swodant scktæl, han wildhæ them swighæ. HM 134; met det skeel, ath han ville klofinit hanss pande. CP V. 18919; da rende han til Olger met det skeel, ath har ville rent hanuem om kuld, CP V. 28410. — 6) vished, sikkerhed; thet wed iech medh fuld go skiel. RD I. 293; HI. 166 (= 1. 38, uret forkl. sst. II. 251): ey vidste theroandenn sandt skiell till (1537). Rev II. 56; siger seg at wide ther ingenkiel til andet, end hand haffuer hørt løst folck sige (1558). Rsv" IV. 262; certo, til visse, til skielss. Etym 205. — 7) grund; siden aarsagede han sig met trende honde skeel. CP I. 89; wor herre straffede. jøderne met at- skillelige gode skæl oc bewisninger. CP I. 296; lndess theris bevisningoo sterkere medt skrifft oc skyell ep vore voskylding. Art (v. Rørdam) 40 (= Hvf VIL 212); met serift eller skeel be- uiise andet. MD 18; PE 473-4 (ft. 2.). — 8) billighed, rimelighed; bielpe hwer man til reth oc skel (1466). DM I. 319; Rv? IV. 63; PE 7; Psb I. 168, 168; (1538). DM I 246; att dette haffuer stort skiel med. seg, det belegger han med. thoo lignelser, TSdg; 130; (1557). Rsv HL. 175; det, som skel, Jou oc ræt er. HWR 1457; giøre en hver det samme skiel BT I. 41; æd og drik med maad' og skæl, PSO I. 265; — (hustruen) er effter Guds low oc naturlig skel vndergiffmen «in mand, HemmE 280; giører hun den- nem den samme skiel, som hendis søskinde var timet, VAT 217. — følge 3. o:a) have rimelighed, være bil-t; mange ting, sæom fylle gott skeell. ÆdS 77; PSm f4"; dine orå skal wære sande oc fylge skel. Bredal. 12; følger det nogen scrifit eller got skel. Heg 56; eeteskab kunde vel følle skæl. LysehG fl"; — b) være stærkt, forslå? en stufføe, hun vaar smøcket, det følgede skel. PSm g2". — ejef. som to. rimelig, medgørlig; hand war en 14 dage skiæls. Jm 169; M. Jfge sosvå skels, — 9) kirkelig tjeneste med absolution og nadvere (tå døende); bleff død for vden alt skeell oc scrifftemaall, CP H. 15, 449; Rov" IV. 16; døde mett sine skell og sa cramentt (1523). GhA. IL. 68; vihen ) skell. sst.; at hand der skiel och skriffte- maal med sig paa reysen kunde tage. DgF IV. 530; de giorde bønn for hau- nom, att hand motte komme thill skiell oc schrifftemanell (1567). Rsv [IL 53; VAS 206; Hvf VIL fort bl (ovf. IH. S18b7); Psd 1. 3462; med sverd hen- rettet blev, men tik dog skiel og skrift. AB IL. 245. Kunde mulig hænge sam- men med bet. 10) (jf Sdw: skiål 2) i slutn.), men de vedføjede go. (tå, komme til, tage) vise snarere til bet. 8), jf rede3). — 10) rede, regnskab; hand skall were i stadsens giørome, til hand maa gjøre skiell for segh. Ray" V. 137; thu skalt mægh ther af gjøræ skiel. RD I 298 (= ther wisæ tijl. RD II. 299); gøre skæl for alle gerninge. HS 13926; the skiff oc godz, som ingen + wardning. eller nogen lofflig skiel war ps gangen, NM III. 223; tør end de faa giordt skiel for deris tro ch swarettildespørsmaal. KkO e4(—RdKl L 72). — 11) vidnesbyrd; skyde 5.9: begære (offenligt) vidnesbyrd; skød siit skell, huarlunde han haffde leffaet sith. lift (1462). DM IV. 338; skød vor nadige herris skød oc skeel till menig almue, hvorledes hans nade hatfuer waret for en konming (1497). NAM V. 150; thet sehutzmaall, iher Samuel haffde then tid, han sckød sith sekel. PE 134; Kl VIL 798; vil hun pas capittel gaa, hun ville sit skel der skiude. BruunV 49; skød handsitt skell. huorlunde hand hadde regerit sig hertil Stelfnes herets ting (1547). BraschV L 240; PIV 61. (ovt. IL 363bøo). Jf skjude 3). — 12) gen- wgæld, erstatning; skall jeg uiore sihig god skiell, for huess forsømmelse jeg wor thin werie (1550). Hav I. 129: VIS 38; uth K baffde bekom- mitt skiell eller vederlag for samme gaardt (1594). Rev IV. 403; den mølle er mer end skel nok for hunder ualer (1602). DM III. 44; om jeg ingen vil giore til gode uden den, der kand giore mig det samme skel igien. BT sL 79; jeg maa have skæl for mine , spenge. PSO II. 207. — pawen band- 'sætter Lutherum, och L. giør pawedet samme skel igien. Cold k3. — —gøre s. = gøre ret (ovt, IL 586261 1); drivker i nu oe giører skiel, Rob 296, — gavn, brug; forskaffer vuggen snart paa gøng, annammer skiel at tiden. AB F. 1240, Jf MOD: skiel. - 13) forstand; ther alle dom mæt skial merker. HKv 3126; 6010; 615: — han saff teg bode wijd oc skell (1510). NAM IL. 326: CP 321; PE57; Mb 3"; Psb I. 151: huileket na- turligt. skel icke kand begribe. TdmU 66; hør till med skell (1601). DM LL.' 60: hand hafde mist sin naturlige for- nuft oc skiel, RFUL 203. — ejef som to. forstandig; ladher iegh hwer skielss. menneske skielnæ och domæ her paa. T 39; hwore Gwå forsiwner alle sckiels creatur, theris fri willie oc wilckaar wforspilt oc wforkrenchr.Gensv 42; som hver scbielsstmennische man skiøtt bekiende. AvgsbB fort 2": sam kunde der ond haffue weret noget skiels folek eblant, at saandbed motte med det samme kommet op. TS0 248. Jftor-, imellom-, lande-, mellom-, næse. u, vand-, vejs. (eng-, herreds-, markes. ovt. III. 594a:6-).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᚴᛅᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Skæl (I)