Sig

The Old Danish word Sig can mean:

• no. (isl sikr)
• 1) helt (salmo la- varetus); sik, tordus. Smst. 35:s (jf sst. 64; tordus vist for turdus); een halv tømme salt siigh (1509). DM Il. 147; frisk siig eller gedder (1691). DM V. 277. — silurus, strømling, stig. TV 164. Silurus er sædv. = malle; strømling = sild; synes at være en fejl- tagelse,— Sigie), no. (islsik(i)) sump, mose- drag; then venstre kanth. af Tru siig (1440). DM VL T1; (1496), FAt. 148 (ovf. u. endelangt); (1521). DM VI 135; y sigit, ad tre iordfaste stene, som staar paa reed epther huer andre ad sigit, indtill thet horde land tager (1579). FA IL 8; latrina, reudesteen och skiden siig. Etym 633; auar sigen vinder, da taber bonden. PSO I. 9; skiønt heele landet veed af ingen sumpig sig, DP 3; —- it; ther skywder inghen syge westhen pa H, som kallis Fogel- sygh vthen the tho Fogelsyge (1578). Sys 98; baade becke oc dybe sige w larider H offver tillige. VdT 293. — is. 0: i nød; huor handtt gaar tram, ligger iog wdj ssiig. Kv v 1420; dig self veedstu vel at foruare, men andre side j sijg oc snare. Heg 57. Jf: Liluto hærere.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛁᚵ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Sig (I)
• Sig (III)