Sæk

The Old Danish word Sæk can mean:

• no. hank (< isl sekkr) i nuv. bet.; fullede heremitet den sæck fuld oc bad, at han skulde løffte hannem. .. jeg kand icke løffte secken paa mig, thii dw holder hannem til bage igen. CP II. 65; hand tog samme seck oc stack i ham. HWR 129. — hunk. ; so Reh 249 (ovf. IV. 259b29-so); sekken mister mangt et brød, for hun kand ei skrige. PSO I. 435. Jf bold, no. slutn. — ft. bære sild vpp i; secke eller korflue. Schlyter IX. 465; fylop there sækkæ meth korn. 1 Msb 441,12 (ÆB og figd. overs.); mange secke fylde met guld. CP I. 31; PG 168; — seckie. NhT 1. 158 (jf is] ef.: sek. kjar); — 4 secker humble (1577). NdM I. 17; 48 secher (1689). Wulff 179; stoere ord ey kand opfylde sæcker fleere. Skd 92; med seckerne en vissestørelse treffis. Fåg ?/10 1666; — thou seger hommel. Ribe Progr 1842 45 note 6 (jf tegen = tækken, se d. 0.). — bryde s. 0: gøre ende på, fremkalde afgørelse; thet er for grofft, thet wil wisselighen brydhæ secken. T 199 (= es wird den sack gewislich zureissen. Luther, Schr 1588 fol V. 294"). — finde (få) sin s. malet 0: a) få gengæld (straf); tw skaltzofynnæ tin sæk her malen. RD Il 11228 (= CP V. 772, med tilføjet: paa min quern); hand faar vel engang sin sæk maled, sin kage baged. PSO I. 416 (u. straf). — b) blive frugt- sommelig; ovf III 502a5s. — Jf ovf. III. 17ass. — binde for en fuld sæk o: ej sige det, man havde på tungen. M. — købe kat i s. (t (eine katze) im sacke kanfen): købe ssuden at se sig for; mand kjøber ej katten i sekken. PSO II. 149 (fr, it, holl. sst.); ey købe kat i sekken. Wielandt XL. 105. Endnu brugeligt. Egenlig købe en kat for en hare, I Frisch II. 140c. — kvinder straf- fedes for ægteskabsbrud ved at druknes i en sæk; tha schall hun straffis met samme straff medt en seck (1561). Progr Ribe 1844 72; bør hun 408t stoppis i een sæk og druknis. DL 6-18-25. Jf: stikkes i en sæk og druk- nes. Holb, Barselst. A 4. S 5. Jf sække. — ville i s. med 9: i strid med; den, der haffuer oc bruger en uhøvisk mund, hand er en daare, fordi vil hand med hwermand i sæck. Br 320 (= Psd I. XXVa). — so og sæk; et smuck galie barn, skød sin egen moder ihiel! hand lønned hende, lige somsoen lønned secken. PIV 7183. Vistnok ved at tilsmudse den med sit skar. Jf: nit anders behandelt, dann vie die saw den habbersack (Luther), se Grim W: san 3b. Forkl PIV 211, jf Dyr- jnd i BIT? 49/42 1867 af segg (= syg ovt) synes mindre sandsynlig, jf få. provested. — alle holde med soen og ingen med sekken (i mølle-huus). FSO IL. 25. — med sæk og pak (t sack und pack) med hele ens eje; Slange 292 (ovf. TIL. 410bst). Hos M: søk og pose, — forpligte sig ved kurv og sæk, se ovf. II. 606291. — 2) måne- ring. M. Jf Molb Ordsp 297: naar i solen gaaer ned i en sæk. — 3) (fsv sikker) groft tøj (som hodsdragt); tha haffde the vti secker oc haarclede got buod. Matth 11% (1594; CP og ågå. overs.: sække); ieg drog cen sæck for eet Kledeboen. Ps 6912 (FYV og ågå, overs.); forde sig i haarklæder oc seck. VAP 33; fra verdens vellyst rende i en poenitentzes sek. KPs 356, Rundt om overført fra hebr PS, — 4)(nt og ht sack) usel kvinde, skøge; vender sig fra hende (2: hustruen) hen tilen slem skarns seck. N Pal), Eeteskabs Diefie (1557) e 5; siden kalliitt hand migh baade skiøge oc sscch. Kv v 1458, 2808; ssecke. Kv v 2448; kallis en hore oc sæck, Heg 46; Rch 229; TK 30; du er baade en thyff, hore och sech, Dmdo 45, 56; scortum, hore hud, gammel hore, en sæck, Etym 1121; s»dim slemme horre och seck (1636). Hub Xl. 201; da mister hun sin klare skin, blifver hesslig som en seck. Holtsmann 94; pigen skielder hun for hor' oc seck. TKN 68; — seck (pose) men sæck (skøge). Pros 381. Vilkårlig adskillelse. — 5) hulningen i mån- en (ved af- el. tiltagning); Flemløs $ 94 (ovf. II. 4872). Jf boge- (u. buge), hår-, jord(e), kannike-, klar-ete, klæde(r)-, knap-, kugel-, læder, madike-, orme, pen(nin)ge-, punder, seuge-, skand-, skjorte, skvalder-, sladder-, slop-, sænkes.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛅᚴ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Sæk (I)