Sæd

The Old Danish word Sæd can mean:

• no. ik (cv isl så0, sædi)
• 1) sæd, udsæd; Matth 1820, 22 (1524, ovf. IV. 192a8; CP: den sæd); Mark 42s (1524, ovf. IX. 354 ass; OP og figd. overs.: seden). — hank (c> sv såd);t soom noget saadant aadsel falder pa nogen sæd, da bliffuer hand dog ren. 3 Msb 117; dw regner po sæden oc velsigner hans grøde. Ps 6812 (OP; FV: hennis); i skulle saa eders sæd forgeffuis oc eders fiende skulle op- æde hannem. 3 Msb 2616 (1550, 1607); — ieg vil gøre din sæd saa mangfold- ig, at hand skal icke kunde telis. 1 Msb 16:10. Endnu hank på Kbhvns amt. — hunk (c t saat); Guds sæd paa veyen trædis, torn monne hinde oc formene at gøre fruct. Psd I. 29b; tillige sæd vil laane sig huus, hun axene bøyer. GH 181ået ovf. II. 294 bzsm omtalte forhold.— Jf Thors% 61. — have s. 9: kom- me til groning, få kraft; myn taale haffuir icke seed vti ether, Joh 8s7 (1524). Vist Lutheys: fåhet læst: såhet. — sædekorn; muge de vnt- fange till deris egett behouff korn til deris føde oc seed (1530). NAM JL 180. Jf anger- (u. angersåd), bjug-, boghvede- (u. angers.), by-, havre-, hør-, kirke, korn-, mands-, rov- (u. rug), sognes.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛋᛅᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Sæd (I)