Rør

The Old Danish word Rør can mean:

• 10. (isl reyrr, hank) 1) i nav. bet. fk.; jer (0: foglen) stoed paa - en liden røer. DF IV. 437b; hun er ; small alt som en rørr. DgF V. 3222. ;— ik. ( isl reyr, jf Eg); it ferknust rvør skal hand icke sønderbryde. Matt 12 (1524 og fgd, overs); canna, lidet ror. Steph 1. 1532; PG 164 — 2) ispole?) kam (på en væv); hun spind- mer guld och veffuer i vor. DF IV. 2672, hand (2: væveren) slaaer skytten iginem, hand slaar det tet med røret. ComO 134 (= t weberkamm). — 3) (gl sv :rr, mot ror) hån dskydevåben; huo som skiuder udi nogenn mandz met røer, armbørst eller spiudt (1484?)Rav" V. 567; 100 hager, 100 bømiske ror, 1000 spedsse (1535). KDH [I. 149 not.; (1543). DM V. 3 (ovf. III 633 bs)(1544). FÅ LI 77 (ovf. IX: 136aæ). JS IL 129: byfogethen hagde therfor thaget et ror, ett knebelspydt fra han- nvin (1552). Rsv I. 191 (= fyrrør. sstse d. 0.); (1578). DS V. 1453; tog handtt itt rør oc ladde dett met lod oc krudtt oe skiød sig selif ihiell. RAM I. 653; spiud, suerd eller rør. StiT i 77; (1582). KD VI. 163; nogle aff hans knecte oc busseskytter met halffuhaver ov rør. Hvf IX. gl". de vogte os med rør og spyd (1611). DM I. 283; Gl b4' (ovf. u. fysik). Jf HT; 506; HT; I. 129, 208 (som det vil ses, er ordet ældre i bet. 3) end her antaget)— 4) hulmejsel, hult drejejærn. M. — 5) = rørhval. M. Jf bøsse (u. busse)-, fyr-, kunst-, lunte-, næse-, pile-, snapr. — Børbø, no. on vand- fugl; rørboer ere store ænder. PSD ;,(jf Suhm I. 2. 140). Måske = blisand ; (falica atra), jEn rørhøne. Kjærb. 55Børbund, no, et med rør be- sat:voxet sted; arundinetum, røerbund. a Etym 82.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚯᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Rør (III)