Regel

The Old Danish word Regel can mean:

• no. hank (— ags regol, æt)i nov. bet.: then regill, som the hellige apostele haffuæ sætt, men ow er hand thenom emod, PE 424; denne regel kallis icke derfaare falsk, at ban i sandhed skal være falsk oe wret. HVR n 77; Oelsen, Hegneb n3'; ingen regel er saa fast, at hand io oc haffuer sin exceptionem oc vndertegt. SthH +38; Mb 8; — læstæ monkæ ther tørst ræyæl, NAM V. 186. — fit.;lle de andre regle. CP I. 180; Mb 14" (ovf. IL 5764), 31 (av. I, 384 bs), 487; LaurU 73; efter disse brødz ex- empel oc regle, HVR 18"; naagle haarde regle. HWE 867; tre regle, som lære oss. Hemml 94; saadanne lærdom, exemple oc regle, Hvf IIL. a4; regle oc loffue at letfue effter. Hasenmåller 28; oumeri podtici, visse regle ov maal, som de bruge i dieris ord. Etym 327; s disse sex regle. JDV c 9"; huo disse regle retlig lær, SKH d2; disse regle. PSB fort 1; 12 regle. Raun 57; PSk fort aT; — regler. PSO I. 280. Jf livs-, munker. — Begelbunden, to. bund- eu til at leve efter en kloster- regel; een regelbwnden man hær LJ, thær prest ær och brother i sancti Johannis closter (1424). DD 20, 42, 110; regelbunden mand och beskedenre JB, prior udi st. Johannis closter i V (1447). Rsv I. 1; æy munk oc æy regælbundæn kanik. NdM VL 185; B M'sdatter bleff medt guld och pending indgifføidt i Ringkloster regelbunden ther at vere (1337). Rev I. 50. Jt ur. — Begle, 20. (t regelu) ordne, re- gulerv; langt mindre hafver jeg hafft nogen omhyggelighed at stile udi nogen maade, eller rogle mit lj ve leffnit der efter. Rosenkrands 117. Regementte) (regim-). no. (sv re- gemenue), ml regimentur) L)styrelse, herredømme; then regemenihe, som var indsætt aff Gult. PE 323: — ar the kwnme ynder hans regemente iremme on legomlig villie. Gensy b 1: huar som statgyrighed oc peoninge hwnyer hatfue regementet. ErU a3; Pisk d 3 (ovf. TIL. 321 hes); — her Frederick wor kommen till rigens regiment. TV4 a 25. kaldet til regementet. Lysch 408; — Hvi VI 304 (ovt. IL 413baø). 72) ordning, tilstand: alleskyer och den regemente, som nw er i værid,hvn skall all jotfariss, CP I. 60; — (1422). KD I 149 (ovt, IL 2302); wele wi biude hwer man theute tor- skrefne regiment swo ut holde (1422). KD I 151; — vv god fredsommelig regi- ment. TVda 2; — Israels rige skulle være it enig speyl for alle reuiment. Reh 7. — 3) (ir regiment) hæraf- deling, regiment; hode rytter oe knecte. lire regemente. Roh 35: caterva, it regement fodfolek. Etym 133; re- giment, sst. 638 (u. legio); — en rewiment knecte paa 10. fennicker. Hvf IX. v 4"; Hex 62 (ovt. IL. 40022). — Begiments- kvartermester, n0. (sv regementsyvar- lermåstare; t regimentsquartiermeister) ordueren af eu hærs indkvarter- iug; march routen, som regiments quartcermesteren med hos de vedkom- meude sig skall anmelde (1590). GhA II. 294; NL 1937 (u. tribunus); Werner V. 595. Jf kvartermester. ovt. [I 8044. — Begimentsskriver, no. (t regimentsschrøiber) reguskabsfører ved et regiment; regimentskrivere og fogder, som os med regenskab er forpligtede (1890). Ghå II. 278; regimentskriver- vis regenskaber (1690). sst. [I. 315.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚽᚵᚽᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Regel (I)