Råd

The Old Danish word Råd can mean:

• vo. (isl rad)
• 1) i nuv. bet; j skulle gøre effter mit rod. RD IL, 160 (= mit radh. set. L. 32); myt rad thet stander meest til thik, sey ihet ny. RD I. 40: haffde giffuit Jøderne thet raad. Joh 181 (1524. CP): — den raad er god. Reh 171; den raad er god, ia uyttig oc god. Rch 240. Fk jydskhed, jt lyd. bet. — lydh mynæ radhe. ÆB 1 Msb 27 (Vulgata: Con-siliis meis); willæ i lyde iyne rade, RD I. 335 (= raade. RD IL. 345); (1582). DD xx (ovf. HL 66b10); —hwn (0: Eva) tog ther wed. (2: ved ; frugten) aff vndæ rædæ (rimord: ædæ). TIM 121. —
• 2) rimelighed, mulig- bed, rådeligt; ther boer megit onth falk oc er ikcæ raad ath faræ ther j siømmen. MR 15813: meyh tockær ware rad, ath wij fare hiem. RD HI. 9213-20 3(— CP V. 63); thet ær icke rad, at tw far. RD IL 156 7-2 (= icke gaat. UP V. 10820—30), 20-21; thet wore ey roed, at ieg skulle saa gjøre. ÆJS 48. — 3)vilkår, lejlighed, evne: læser morgen oe afften eders ti budord, sas bliffue eder gode rmad for. PIV 69; diss giffuit hode raa och effne. LysehG al; SortS$ 34 (ovt. UL 96bu): koug Erick forsamlede oc folek oc fiek onde raad der til, thi mange høffdinger vigede fra hannem. CIS 68; forsamlede de en hær oc funde onde raad til olek. CIS 108. — £) magt, rådighed: verdsligffrighed haffdemenniskens legemer och lyeke i raade. Cold r3'; vafue dennemlt raadet i denne handel. CIS-231 (= isl var ridum skotit til peira brædra. Jons- sons udg. IL 122); Alflive hafde mest raad i landet. sst. 317 (= isl landråd anf.st. II. 529). — få r. 2: få magt, komme til rette: der som hand kunde ingen raad taa met almuen. VdS0251 (= 1 si plebis animum mitigare nequisset. Sax 589); ieg skulle dog faa rand med den schelm, Jm 176. — 5) plan, beslutning; herrip haffuer spijldt hedninger raadt oc forhijndredt folekins taneker, men herrins ræadtliffuer ewinnelige. Ps 3310-11 (FV og tlyd. overs.); hans (2: Guds) raad er vnderligt, oe hand fuldkommer det ber- lige. Jes 282 (1550; Luther alle 3nge: rath); wi vil slaa en raad paa. DgF UL 363b. — (med) gjort (rådet) rad o: (efter) forudfattet beslut- ning, forsætlig; hwa sum rithær mæth gørth rad hæm til annæns. anse (1284). GbA V. 90; hwo som gaar i nogen mandz huss med siortt. raadtt. Rav? V. 133; — insultum, qui dicitur rathen radh. Ghå V. 40 (= SSR 209); — giorth mæth rathæt radb. wBl I 150; rath rod. sst; wo som forbynder sich met radeth raad. Rsv" V. 33; Rav" IV. 30 (ovf. [IL 369 10);(1574). JS I. 231; mew raadenn rast,wred huff oc wergende haandt (1593). Rsv IV. 356; Bech 97. — råds råd. Rev" V. 46; Hsv IV. 269; DL 6-14-2 er kun misforståelse af foran anf. ud- tryk, jt Bee 1558 urt 22; raudt rasd (udg. 1842) = raadenn r. Rav" IV.0264; JL UI. 30: raadt, raadt (udg 1642) = rathæt r (Thorsens udg). Mulig er -2 = et læst fejl. — 6) tilladelse: (1484). SRD IV. 362 (ovt. It. 34321): 7) rådsforsamling, rådslag wing; hiolle the offuerste prester enrd. Mark 151 (1524; 1350; it raad); Kaym 114 (u. senatus). — ») med- lem af øv råd, radsberre; (1438). DM 99 (ovr. III. 21 b 13): noure Dan- marckis rilges raadt (1543). Rsv L 79;(1945). DM I. 343: givrde hannem til løfoltemand oc til sit neste rasd. 1 Mak 10cs (1550); (1557). RdU IV. 85; VdS 246; Rch 32; wi skulde til- sermæle iire vore road. Hvt IL 446; L, som hatfde veret en af Alexandri Magni inderste raad. Lysch 74: det tilhører ou skalcks-narr. gieck, kortvilig raaUrfe VIL 40 jf GrimmW: rat 124); en konge slog vedd med on af sine råad : hadde kongen san mange ...men madet ikke flere. PSO IL 285. Jf ovt, IL 3980100 — 9) ir. 9: mude- holdeut. sparsomt; moderanter en regierligen, i rande. NL 936. — bolde.in 9: holde igen, spare; Etym T60 (u. moderor), 874 (u parco), 1250 (ovf. II. 4048); Steph II. "96, $94; NL.936, 1157. JF holde til råde.7,9) med r, 0: forstandig, be- sindig; om thu vilt mæt rade leffue, fhv skalt tith HF ey so forgifte. RD ; I. 160 (= tsv mz radhe. lv Lejonr. 1 998). — 10) øver en rad 9: enige; sothe bode waræ alt ower jene radæ. RD I, 331-32 (= ene at raade. sst. +Il. 328 = fsv ij eno radhe. Flor och Mlanseftv 1354). Jfover ene ovf. . 460b. — U)tilråde (r-8) 9: a) til sinds, suige om; tes blifføer san well thill jande: och saa gaff de deres daatterlortt. DgF IV. 3310; — bleff havd Sl rasdz at vende om igen. ApG 20 (1350; 1524: baiide vii sindnet: CP: sik i sind; 1607: bleif til sinds); bleff hud il rasds met sine otfuerste, at lund vilde tillucke vandet. 2 Kr 3Y3 (1350, 1647; Luther: ward er raths): dlefue de il raads, at de vilde kiøbø St red. VIS 510: — om jek ev så wordher til radæ, thet jek annet testa- ment giør (1466). NAM VI. 140: thekone tha så til radæ. av the wilde yde Hillebrandb. RD IL 25. — vor so så til radæ, at iek j zen vendæ oppa Myt hiemwey. MR 196,0 — gører pt meg elfther odbers nande, som edher Yovder self til ramdhe. BD IL 333 = ; tiedher ær bæst til rade. RD 7. 339): — meg war til raade. RD IL 835 (= je worte saa ul råde, RD I. 341). Jf fov vardha (varg) til radha. — h) til hjælp, til udvej; hwat skulde jech tha til radæ fo. her louh hadde enctet at ridæ vppa. RD IL 145; — komne til r. se u. Det. 12); — sporde urotningh Sibylia, hwat han skulle tillade tage. RD TIL 10441 = CP V. 71 20); huat tegh tieker ligest være. thet vy skulle il rade taghe. RD 11, 288; —- tencker ther 2, huat her vorder bestd. til radhæ. RD MI. 286; — keyserenspurde. hat bæst till rudhæ wor. RD III. 65% (= CPV. 45); sax raabe wij alle vw til tog, oss of ey andet til raade. Psb I. 72" JF isl taks (vera) til råda,. — c) være til r. 3: gå påvis måde; thom war ilt til raade, ; han loed thøm brende i et boel. ÆGS 93. — d) holde til r. 9% passe på, spare; huo som jeke holder 37 ringeting til rande, hand forornis dag fra ; dag. Jes Sir 193 (1550 Luther: 20 rathe hålt): sst. 37: (ovt, u, bokvinder Luther: bringet in rach); skål Moholde tilrande mot vdspijsning. KP b8v, holde til raade eller værn raadsomlige;icke spendere noget woytteligt. Holtz-mann 56: PG 512. Ender brugeligt. Jf i råde. — e) efter spørge = nuv, til råds; sporde hannom ll vade. RD III. 19 (= om gode rad. CP V. Sw). Jf fsv spyria til radha. — spørger til rand, se rådføre 4). — t) gange ul r.o:rådslå, søgeråd; badb Chyistes synæ apostler so til rasdz och handlæ the sagher, T 70; sovk sil råds medo din. egen tsalmodighed oc bespør dig med dig self. BT TIL. 24. It for ganga til radz. — 12) udi alle ro | en- hvor hensecude, helt: plath ligger haudt vdi alle radt, er dødt, kandt sig inthet til rande. Pxb I 144. Jf atter, bag-, be-, for-, bus, luse-, med-, middel-. nyre, ur Både- / bænk no. sæde i et råd. dommersæde: vaifte ve skenck forbinde devise paa raadebenck. Heg 60.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚱᚮᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Råd (I)