Pas

Old Danish Dictionary - pas

Meaning of Old Danish word "Pas", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Pas can mean:

  • no. fk. (osv pas, mt pas, 25:iI passus) 1) skridt, trin; viser veyen for de andre med et glas, hvor de sig vende skal oc følge ret hans pas. Skå 127 (måske i bet. 5)); kand lade sig vende, oc gaa en pas, naar mand vil icke. den: skal løbe lengere. BT II. 66; — særlig pasganu; eqvus slomerat gressus, hesten gaaer en pas, vaaer gang- organg, NL 542. — 2)gennemsang, fremrykning, adgang; DgF IL 145b; sohand lod ocsaa slaz en kiede otiter Traffuen at forhindre dennem all pass. HvfIL 179; TIL 331; VIL 51; (1611) SDM I. 274; (1678). sst. IV. 149: hand icke skulde tilstede keyserens folck uogen pass i hans land. Cold ttt 4"; JDV d4 (ovt. I. 654a u). forlægge 6); BT II. 199; at Holstein ikke dig med passen skulde snøre. KC 22"; ABI 401; for tredetfve dernæst hand spassen saa afskar. Gernl 21; lode de allevegne forbiude hannem passen, RF $9; — 3) gennemurang, pås; kongen aff Suerrig indehatfde dem pass, der de skulle igiennom. Hvf VIII 309; lagt dennem udi on pass for hans maj. med nogle feldtstykker (1612). NAM 11.35; de skulde stane fast paa passen oc forsvare den snefre plads. BT I. 147 ; — 4) i nuv. bet. 1) rejsepas, til- Cladelse til at færdes; som komme met en pass oc øyentryeker oc krysted ayen vd pan folk. PIV 112.11-1 (her mulig — pas ovt. ls); iwenkaldede hand alle de puss, som hand haffde giffuet de Engelske, at segle paa Island. Åvf V. 160; annammede ieg aff en Flensborger $7"/s dl. for en pass uorden om Warhuss (1629). DS V. 72; hvilcke pass som var udgifven pas Narven. 5o— RFIL 296; — gjøre got forskiel paa passerne ... huis passe de haffver. Fdg "42 1648 $ 11; — tage p. under foden 2: gå uden tilladelse; naar husbonden nægter dem denne frihed, taver de passed under foeden (1750) Hub MIL. 391 (jf t den weg unter die fisze nehmen). — 5) made, mål; holder (2: stjærnerne) nat oc dag en vis forskreven pas. Hex 150; se dødsens glass, det gielder dig, det visse pus.4). , Psd F. 232 b; om mand vil beholdesoelgangen ved et med oc pass. Brunsmi.nodus, en maade, pas. NL.934, 1111 (u. ordo); — især i forh, ved et (ens, det, samme) p. 9: på samme made, ens; etth breff och ett andett, Hudendis alle ved cens pass (1541). Rsv IL. 133; — adelens gods guar i arføue met. quiud- folek oc blilfuer icke altid ved it pass. Hvi V. fort. b 2; SKH ad (ovf. MIL 161b:0); lyeken er aff glass , Dliffver ey lenge ved en pass. SKR bl; den(2: vreden) blifver ov ved det pas,; den er udi begyndelsen. BT I. 32; ingen ting blifver lenge ved et as.thV p6; — mate gud gilfuet, at herr Adonias ville iare frem ved same pass. eh 61; — på p. 0: til pas, rigtig; stillidsen flittig slaar alten paa pas. Peters 375 (maske i takt). — over p. 2: for meget; nimis, for meget, ov er- maade, over passen. NL 1024. Jf over-e pas, — 6) tidspunkt, gang; han vasr] Mickels dreng samme pass. HWR 19'; VS 296; Reh S4; hand vaar ude en pass at recognoscere (1627). SmJ 32; ved det samme pas kom kong Carls skib ind (1611). NAM [I 23; ved samme pas kom hid, AB II. 32; — ved (pa) det p. (mnt up dt pas) 2: omtrent på den tid, deromkring; naar ky- rieleyson er sunget eller ved ded pass.P II. 464; Ut. 62; KLS IL 306; hen- døud aar 1015 eller ved det pas. VdSv 203; døde vid det pass, gangen var effter Christi ødsel 252. Lysch SL: femten aør eller ved det pas or Au- gusti død, BT" 42; for 2. aar siden eller paa det pass, IIvt VIL 79; — ved enp.o: omtrent; u-sædvanlige strand- fugle ved en pass store oc skickude som de brogede rangios. RFIE 230.T) tiF p. (fsv til pas, mut to passe) til kræfter, rask, frisk; hand bleff til pass igen. Mark 3.25 (1550. 1947; 1524: hjelbredit; CP: sund); TE 68: baade siuge oc til pass vaare. Hvi VII. 213; II 41; hand omsier aff Guds krafit oe arbeydelse er kommen til pass igien. Hors i2; om nogen bleff siug, skulle han icke komme til pass igien. GernH 146; bleff hand meget siug. . . der hand bleff noget tilpass. RFH 57: (1681). NIM HL. 140; DL 2-5-8, — til p Jf efter nuv, brug se ovf. IL. 780a.7. fjord, ind, land-, lodde-, over-, sv-,udp.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛕᛆᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

et.
enkelttal (singularis).
fk.
fælleskon (genus commune).
g.
grad (gradus).
n.
norsk.
no.
navneord (substantivum).
t.
tysk.

Back