Ord

The Old Danish word Ord can mean:

• uo. 1) i nuv. het.; en viss ord at en geck. Ranch, 65: fk. jydskhed: suny i ie andre nord. sprog er ord ik. i im. Dsk., jfr. huilke hører ourdit, Luk. 8.5 (1524; 1550 og flgd. overs.: ordet); huilke hører Gudz vurd oe hevare thet. sst. 1Les (1524 og figd, overs.); ourdet, huilkit ieg taal J12.45 (1524; 1550 og Hlgd. overs: detord); bewaare tith ordt, Ps. 119.17 (Fr.Vormords.); siør mig leffuende efter dit ord. På. 119. (Chr. Pedersen og Nyd. overs.); et ord hand icke kanå mod herrens order sige. E. Naur. v3, — gøre 0, 9: tale om; thee fyre ethers nadis skiibe tillrædis och giore ordt aff, th the wille løbe tiill Franek- rige. Ekdahl, Chr. HL. Arkiv. SOR. Se gøre 11) ovf. — have 0. 2: tale med, aftale; (1515). n. D. Mag. II. 210 (se ovf. [I 830 a.17); hand haffle ord met Gad oc Simeon, at Je skulde dræbe hannem. De 12 Patr. Test, 1615. q 4. Smlyn. nt. Wort hebben, se Sch.u L. V. 773a.19m. — holde 0, 5: %) = have ord; se ovt. holde 114; — D) tale for en, på ens vegne; Ioab holder Adoniæ ord, Ranvh. 74, Se ovf, holde 11). Smlyu. nt. dat wort hvlden, se Sch.u. I. V. T72h. 2.)e) i nuv. bet. 0: overholde; huosom. holder hans ourd, vti ssodan er fuld- kommen Gudz kerlighed. 1. Jol. 25 (1524, 1550, 1647; Chr. Pedersen: beuarer); dersvm nogen hvlder mit ord, hand skal icke see døden euind- elige. Joh. 8.51 (1550, 1647; Luther: wort hålt, wird halten. Swlgn. isl. halda upp ori. — sende ord 0: sende bud; ; huad ville i mig, mens i batfuer sendmig ord. Grundtv., Folkev. IL 194; [IL 49u; myn uaddige herre, luy sende y meg ord. sst. IV. 175b; aldt skall jeg sennde min søster ord. sst. IV. D95a. Smlgn isl. senda ordsumnt ordsending ndf. — med et ord at sige): kort sugt, rent udsuvt; med get ord at sive uden nogen vilkor at bruge seglads (påstode), Slange, Chr. IV. Hist. 1224; Moth. Endnu bruge- » ligt. Smlyn. sv. med ett ord; t mit einein worte. — stå for 0. 2: tie, be- vare en hemmelivhed; ieg veed, at i mig ey forrade, ieg veed, at i for orde kunde staa. Ranch. 52; somme staar icke for ord oc kand icke thie, »st. 151: Ranild saæ vell for orde monn” staa, med linger haud lizevell peegte. Kæmpebog, 517. — tage med 0. »: 2) overtale, uver- bevise; der hand icke vilde lade sigob. tage met ord, da tude wi. Ap. € ; 21.4 (1590; 1924: tale bavnvi ther wil; 1807: offuertale); tog kongen met ord, at hand loed Menelaum løs. 2 Makk. 41; luderne ville alliveuel jeke lade sig tage met ord. Tide- mand, Post. L 146. — b) overliste, narre; tog hanvem listelige met ord, och der hand haflde taget hannem met ord, stack hand bannom ihiel. ? Mukk, 4.9 (1550: 1607: varofvertald — ofver- talde). Smløm. isl, taka orbum. — taleens 0. = holde ord h): Assbiorn stod op oc talede bøndernes ord. Su. Sturle- søn v. P. Claussøn. 76; Biørn stal- lere talede kongens ord oc begierede, at de skulde tage haunem til kouge. sst. 200; begerede, hand (2: sagtør- eren) vilde tale hans vrd vii en snu Skonning, Hed. Philos, 288. — til ord(»); a) høres til o. o: blive mundlig forhørt; hand den sag æovilde lade opstas, til hans maiest. kom, ve de bletfue baade hørt til ords. Hvitt. VIL 105. — komme til o. o: a) få ordet, komme til at tale: der Mickel kom igen til orde. Her. Weigere. 80" (= nt. to antworde quam. Svhroders udg. v.1802); kom-' mer sandhed til ords ivien. Psalme- digtn. I 350. — b) få i tale: narGudh vill, wi komme samen till ordtzt w(1510). n. D. Mag. I, 199; Prædi- kant. Gensv. 39 (se vt, IL 1430.4); der de kome til ordz med haunom. Tidemand, Jerusal. Forst. b5; (1543). Geh. Ark. Arsb. LV. 245; ; Vedel, Saxo. 85, 373; hun tit oc vifte søgte effter at kumme konven til ords. Skonniug, Hed, Philos, 288; — at ingen kvm os til orde. D. Max, I. 277; da er der dog ingen at alle.hand besværligere end sig self hafver kund komme til ords. B. Tott, IL, 189. — Efter Moth: skændes? — skulle til o. 9: skulle tale med: skulle i medh then dwerig til ord. Romaut. Digtn. 11.21. — stille tiF 0. 2: give Jejlighed til at tale og forsvare sig; skall feldtmarskalcken stille han- nem till ords och høre hans undskyld- iv och orsøge. n. D. Mag, IL 181. — stæde til 0, = stille til ords; skal hand siædis til ords i to andre superinten- denters nærværelse. Chr. V. D. L. 2- 17-23. — være til 0, 9; tale med; Maudev. Rejse. 23,22 (se ovf, II. 10740b.s2); at wære till ordz meth wor nadige herre. Dipl. Chr. L 321; hand hulfde været hannom till ordz (1525). Rusenv., G1.D.1.40; (1527). D. Mag, VI. 271; var ieg dennem til ords udi Viborg (1536). n. D. Mug. IL 150; Ranch. 6; var til ords med hannem der. Bording. 1.227; — hans moder begerede at were hannom til ord. Tav- sen, Post. vinterd. 97"; han saa sgierne wilde være oss til ordt. Tavsen, 157. Jyfr. Såderwall: orb3). — ord fra ord, se ovf. u. fra 4). — 2) rygte (særlig ondt); Ludus de sto. Ka-nuto. v. 279 (se ovt. IL 557b.27); du ost komenn y orrd, weell y otte fulde uar skulde «du haffne drøffuet buodde huor och muord. Gruudtv., Folkev. IL 5784; Sthen, Husraad. i4 (se førdovf. TI. 146 0.6); gick der ord aff offuden gantske hær, at Harald var død. So. Sturlesan v. P. Claussøn. 336: Orm holt sig vel oc tick der et got ord for sin mandelighed, sst.473; huor ofver konning Erick kom udi et ondt ord oc eftertale. P. Resen. 166. Moth lar både: have et godt. ord på sig, komme for orde 2: i godt rygte (jvfr, v. Aphelen, Ordb. I 478b: komme for ordet, in ruit kommen), og komme i ord. Smlgn. ist, ord (også i bet. 2)) samt bod-, del- (se I. till. 47b), for-, gammels-, hådings-, latters-, middel-, wumle-, nævn-, nær-, omslagsvrd ovt. og over-, skæl, skældeus-, skænds-, »prik, ukvædensord ndf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚮᚱᚦ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Ord (I)
• Ord (III)
• Ord (IV)