Ør

Old Danish Dictionary - ør

Meaning of Old Danish word "Ør", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Ør can mean:

  • no. (isl aurr) grus, småsten; DVD $9 (ovf. IV. 108bz2); the bryder hwer anner såa smaa som øør. Dommed 23. Jf or (III. 37828). — (is) eym 0: sandet odde) sandet strandbred; andthen wrangh, som skyder synden wdh aff Skals oør (1471). DVb 53; ther saltils siildt offuen Løgstedøer (1559). sst. 289; — ære o: det flakke land ved havbredden. M; — een daare byg- ger sig castel paa Jykkens sandig are. Wielandt III. 170 (= Reenb, Skr I. 42; rimord: fare). Jf hus-, uder.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚯᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

n.
norsk.
no.
navneord (substantivum).
t.
tysk.

Back