Øl

The Old Danish word Øl can mean:

• no. (isl &l) i nuv. bet.; ik.; 0haue danst øll falt (1443). KD I. 165, 221 (ovf. IV. 508b4); Bl 1. 163; bædre ær tynt øøl en tomt kar. PL%% I. nr 92, 374, 554; CV IL. 109, 181; (1598). AT I. 461 (ovf. IV. 146bs); got ol. MD 72; Steph 1. 1422; Btym 330 (ovf. II. 194225). — fk.; kongen haffde icke andre at dricke sin øl met end hannem. VdS 891; therssom HG ville haffue penndinng for sin ell d(1585). Rsv IV. 50; hin gode danske ol kand meget vel staa Di. SortS 84. Gennemgående ik. i Nord og Ags. — have o. og alle viserne, se ovf. IV. 849b2; hand vil have ordene det første og det sidste, hand vil baade have ] Jføllet og alle viserne. PSO II. 241-2. — til 0. (isl til dls) o: til gilde, drikkelag; bwilchen swend til øls gaar och tagher meth segh øxæ. Ny- s Fop, Skråer H. 127; han gick till ølss, leg, døbel och. anden løss actighed. CP I. 155 (i MbG uret taget som ] 0. med det figd.); PB 161 (ovf. I 496218). — ville wi gaa til øls. PIV 1078. Jf Da IIL. 869 not 1); — vejret står til øls 0: er uroligt. M. Jf nt de mane geit al to beere 0; månen tager af, se BW 1. 77. Jf Da V. 23f; arve-, bag-, bar-, barns-, bodel- (I. 236bs), fæsten(d)e-, fæstnings-, igangs-, indgangs-, israels-, kloster-, kors-, kåd-, lig-, lodde-, loden-, lære-, majgreve-, mellem-, mester-, sjuner- (LV. 25042), sjæle-, skænke-, spise, stabel-, steke-, svende-, tiende-, tormåneds-, trampn-, travn(en), trepeses-, udfærds-, udspise-, velfarts-, vide-, vindu-, års-, ære, ærv- eds-, øxehammer-, herre-, hummeløl.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚯᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Øl (III)