Ø

The Old Danish word Ø can mean:

• no. hunk. (& is] ey) i nuv. bet.; ApG 281 (CP, ovf. 1. 676bir); der han kom mod øen, da laa der vialige skib till hobe hoss hende, thi hwn vaar aff segelsten. CP V. 291-2; om en øe stunis, som hun vaar atskilt til flere ver. Flemløs $ 309. — NM V. 182 (ovf. IV. 9bs); mangæ lande oc rygæ ok 00. MR 415, 8221; — mangæ ør, NM V. 192; tee øor. MR 8979, 8221, 971; — alle bierg oc øer rørdes. Åb 614 (1824, CPPG 174, jf ovf. 19. I forb: denne (verdens) '0 er ordet i DA 79-80 (prøvest. sst.) opfattet = ød(e) 0: skæbne (se nåf.). Mulig kan dog den sædv. bet. fastholdes, idet der tænkes på jordkloden som det afgrænsede stedif jordens bold, se d. 0. — under ø, se ovf. IV. Gå2as2 — JF udo.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚯ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.