Nul

Old Danish Dictionary - nul

Meaning of Old Danish word "Nul", as defined by Otto Kalkar's Dictionary of Old Danish language.

The Old Danish word Nul can mean:

  • latinit. 162: en nugel kand falde aff en m-actsom tien-eris haand. B. Tott, IL 57: denne fæst-ning, som var som. en nøgel til Sverris P. Resen. 92: Forordn. % ;3 1681., $9: Guds raadkammer har ingen nøgel. » P. Syv. I. 167. V.S. 0. og Molb. 0.: samme form, nu: nøgle, jytr. G rundtv., Haandordb.: — togh saa nygelen och kastæ han | anledbet aa then vndhæ iendhe. Romant. Digtn. I. 158 (= lvgellen. «st. IL 256, se ovf.), 125 (=ylieho:nychil. sst. II. 231); cancellern schall hafue then ene nygel. n. D. Mag.. 315. — flt.; skal han halfue en aff the nøglæ, som ul thet skryn hører (1481).so Fynske Aktstk.L. 107; ieg skal viffue tig himmeriges nøgle. Mattb. 16.1(102og flyd. overs.: Vulgata: elaves, jvir, Tidemand, Sjæl. Urtegd. k7: nøglene. ss t.); pafiuen halfuer meget rosit sig aff sine nøgle. Pallad.,S.Ped, Skib. kR; de nøgle (1624). Hubertz, Aktsk om Arhus., UI. 48; — the nyghle. Rosenv., GI, L. IV, 14: ] hhagde vydlene til samme kyste ber tilstede (1549). sammes GL D. I. 123; Saa tog hun dy uvlle smaa, Grundtv., Folkev. IL (nyglle. sst, v. 6). Hos Moth: nogler. Smlgn. il lykill: 89-— devwall: avkil ve il lydøvergangenRydqvist [V. 310: Varming, $ 101. ;- kungens u. se u. konning. — at bære, så med (0. lign.) n.er tegn på husmoderlig myndighed: den quinde, som sik der mett. nøgle (1585). Rosenv., GI. D. IV. 62(i overskr.: nøgle kvinde, se sst. uot. D): hun bær uogelen 2: er husmoderMotb. Jytr. Er. sæl, L. 1.31; the kunæ wan siuk væræ, ær ev ma mæth sivæ liklæ vangæ samt ovt. II. S58D.101f, Hertil ordspræeij ære allæ nøglæbwndnæ yet een qwinne artz. P.Lo1le. ve. 1197: alle nøgle henge icke ved en quindis laar. D. Povelsøn, 244; Psalmedigtn.E 309a. Jvfr. Neh. u. L. IV. 249.5-10: Molb. Ordspr. 193; Rigsm. v. 20: Hamarshv. 16,19: Sehlyter, Swe- riges sl lagar. X. 55: XII 62: Du Cange: clanes remittere (sum tegn på ” Skilsmisse). — kaste n. på en grav svSdi varet tegn på, ut man vilde gå fraarvox gæld; ut et nostris moribus fit, vum quis renunciat jus suom hæ- reditarium, et quod Jebetur. elavi in Signum funeri injevta, forsuerge arffueve sild, kaste noglene paa raffuen. Colding. Btymol. 1371: sam de ikke, at Claus Markvordsen kastede nogen uvgle pax sin broders grav, dog hørte de. ut han paa sine egne vegne afsaarv og ujæld (1620). Wulff, Jens Ban. 6; kaste nøgler paa gratfaen oe vedersagde artfue och gield (1881). Khist Saml. 3R. V. 638: hun otfuer hanns graff hatfuer kast nøgtene ch sig der fraa ald arffue och gjeld effter hun- non afsagde (1636) Huberts,Aktstk.vi Århus. UL 199,21 1; V. Simonsen, Eske Brock. L 136: kuste nøgelen paa yaren. mettre les «lets sur la osse. ,, P. Syv. II 100. Hus Moth også kaste , i4 på gaden. Silgu. Frisch, WD. I. S03b: seblåssel; Du Canyge: elavis. have lånt n. til rendestenen 3: u være aldeles drukken, Moth. Jvir. V. $. 0.: nøgel. — sætte n. i døren 2: 3) = kuste nøglen på «raven;ans høstru thenn dag, handt ble be- uraifuenn, ate nøgelenn i dJurrenn, builekenn byfogdeun anammede och lodt sidenn godtzitt beskrifue (1594). Ro - senv., GL D. IV. 399; forsuerge arttoch sield veh sete uøgelen i Jørren. w Culdinz, Etymol, BOT: Step,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᚢᛚ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

Abbreviations used:

flt.
flertal (pluralis).
g.
grad (gradus).
n.
norsk.
nt.
nedertysk.
t.
tysk.

Back