Nær

The Old Danish word Nær can mean:

• bio, 1) i nuv. bet.; se ovf. u tjær; ther hand haffde kommet neer tilierusalem. Matth. 21. (1524: nær,e— 1000, 1647); i, sum i fordomtides owe ueer, Ef. 22 (1524: 1550 ve 1647: vær til; Chr. Pedersen: hørt til); i, som vanre longt fra, oc det, som vaure nær, El. 2uz (1550. 1647;524 og Chr. Ped.: hart hossy; Guds rige er mær. Mark. 1.:5 (1020, 1547: leer hart huv»s): vi skulle intet haabe uden «det, vi ere noget nær til at— uaa, B. Tutt. IL 76; prøpe, hart ad. noget nær. Colding, Etymul 992; — du skalt icke med beneue »kretfue eller dennom fornære tilsammen veffuæ, Bre- dal, Børnespejl. 25. — være u. 9: 2) have, have del i: hwilken bugh- vere som ey will holde fogethens budh ..... Wære ithen swo nær burgerskap,rm, som radhit tyeker (1443). Kbhvns. Dipl. I. 171; tindis nogen her vmod atøre, vere lauget saa ner, su menige brødre siunis (1064), »s1, IL 324. Jyfr. (Anseu: der alle lika nær u: alle sehave lige adgang, samt være nærm- ere ndf, — b) stille sig, haudle tover for; det hun halfger met ss om- ganget oc nær oss veret. kviil. IV, 15Jvir, Søderwall: når (præp.) 8). — for (vel) nm. 9: til kræukelse: nogle oritt, som Hans Taussøn skulde haffve skreffvit och sagdtt thett høtfverdige 1altheris sacramentt for nær (1033). Kbist. Saml. V. 14; det vaar hansaffkom vel gær sagt lod Amleth, lige sum hannem vaar skeet tor nær der met, Vedel. 5ax0. 39; petulanter, ait fornær, Coldiug, Etymol. 994, Jvir. sv. og ul. gangå lor 0., se Siderwall. 1.386b og Aasen. 0473, Til dels endnu brugeligt. — 2) næsten; naar de lade :deris «ren. siuncke, skulle de være nær »døfve, Holtzmaun, KvindersSpejl. '2; de karossers tal utallig var saa nær. Bording. UL. 125: for glæde jeg for- glemte nær at sætte det. sst. [I. 207. Jvtr, Fritzmer?: nær 9) samt iuld- nær ovt. Smlgn. is, nær vg næri, — 2 gr; nærre; Lu cid.29 (se ovt. a. fjær).Swlgn. isl. nærr og nærri; — nærmer(e); komme Gud sielf io uermer ve nermer. Tavsen, Post. sommerd. 59: — em- liver proive sig sielf oc vas sig endnunævner meere ind ud i sig sielff, Ro- senkruntz, Undervisn.7O(ommere Jviv. Der, se ovt. IL 892.10). — vær— være nær a): tha wære han nærmesiu ræt æn mynttæjræn, Univ. Jub. Sami. I. 152: buelken yilbrother ther faller for brothe, ve han vell sin brøey ut villue. han skuljeke være sit silleuermer. en alle gilbrøthræ villæ (1492)Fynske Aktstk. I 41, 39: huilekenn nmandtt, ther saarer synn sildbroder, havd skall icke verre siitt lauff uermer,end alle gildtt brødre will haffue han- num. 3st. S1: will hand ihet ev detalætha sculle alle brødre thet betalæ, velandj ey wære wort lug nermere, en nealle brødre wille hanum: haffue. Suhm, —Sæmnl. I, 2. 213: da ziffue handt 1 te.alt thill wide veh der effther icke vere gilldet uermer, end ulle villbrødre vilBendz.Bønuiuge og Bolisted. 103. (— i den nu bruyelige bet. um den venstre hest, Comeuius, Orbis pict. 253 se ovf. u. fjærn). Smlyn, gl. sv. nårmer, Såderwall: nåmber. — 3 ør. : næsto:nærmest, nær: hwilken som: kam.høm næst, wort snarth slavhen. Rou ant. Digt». MI 141 (= komme till7. dem. Chr. Pedersen. V. D6.sz): Chr. Pedersen. I 116: stunge hannem ind at bryste been, at hiertet, som le kunde næst. Vedel, Viser. HI. or. 31 v. 420 (2: så nær hjærtet, som de kunde); He uæstliggendis stæder iilhørie Edelre-dum. Hviit. L 79: (1615). n. D. May II. 166; samme Agrippæ søster haffuer hafft hendis sæde allernest hos hendis broders.Bunting, Itinerarium.I6”7. L 28; drog til Meckelborg, som da laa kongen nest. Gerner, Ilias. 3: usar saadanne særstafvelsis ord sættis ist.; hos andre ord. S. Povelsøn. 374: de. som vare sig best, ere tidt sygdom uest P. Syv. L 266. — n. Guds hjælp » med g. 0: at jeg nest Gudtz naadis hielp kunde forære e. I. 0. met noget bedre i sin tid. Vedel, Viser. tilskr. a4'; saatt nest Grudtz hielp den 3 hvius kørene kan indbyndes. Chr. IV. Br. + (1589-1625). 247; sst. (1037-401. 161: da trelsis mand nest Guds hielp ira ald orgifftig siugdom. Wolif, Diarium.soll. 170: jeg oc nest Gud> hielp ; embedet med dend tliid skal forrette (1666). K hist, Saml. 3 BR. UI 92.r, Siderwall: nåst 5). Smmlyn. ist.e n. næst samt nægst ovt, — næster næsten: tho at thæt ær næstæ Wtslaghæt, Arnemagn, Hdskr. nr. 187.]t.iz-13: cho at the æræ næstæ blind,the iha worthæ the oghæn seendæ. sst. — 17.13-1. Smlgn. isl. næste. — Sum i0.:. wnæ(rjst 1) nærmest: ira vfven »ivrteed oc paa Jen nærste falde. Hexaem.25; i tvende nærste rum meteorn varm oe kolde, sst. 67; elfven voxer, ul deuværste bolig flyder. sst. 241, Smlyn. n., værestise Aasen: næst); Kok, Soundk erj. Folkespr. I. 157. — then dødissteurffwinge( 1547). Rosenv.. GI. L.[V. 294; (1547). summes (+1. D. I. 105; mine neste drage bort, ve mine venner»»ivrglemde mig, Job. 19.14; alle hvudisle. neste forsete hende. Jer. Be sc. 121590: 1007: venneri: krivslolcket skulde hente tummer aff de næste skolfue der vinkring. Vedel, Saxo. 437: prox

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᛅᚱ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Nær (I)