Nåde

The Old Danish word Nåde can mean:

• no. hunk. (> isk nad);
• 1) i nuv. het; Guds urade er saa stor, ath lovn »søn seg for ingen, ther hende paa kalder. P. Elieseu. 132; din naude man inzelund. selgis, du badst, hun skulde giffuis, Psalmebb. IL 75: endog denne vsige- lige nande skulde recke til alle, dog skulde hun wdi Hierusalem begyndes, Tuvseu,Pust.sommerd. 18. — best. ejet. nådsens; Synders Speigel. IL, 149 (se ovf. u, forrykke) ; paa naadsens stør hand banker. Kingo, Psalmeb, 445; naadeus. sst. 338 (se ovf. u. hegne 1)): nandsens dør at bauke pæa. Kingo, Psalmeb. 1699. 45; vaadsens springekilde. sst.48(=Psalmedigtn, I. 4092, 410b); —- have den n. 2: få : den nåde; maatte jeg ogsun ikke have den nande at kysse paa itvkenens hænder. Deu polit. Kaudestøber. A. 4, S. 9; bagvaskede han hos kongen »alle tdew, som havde den naade at nærme sig til monurchen. Commissjous- Dom o, Struensee. 5; Klopstoks elsMessiade, som jev har havt den naøde at male i medaillons. P. A, Heiberg, Skuespil. L 315. — være i kongens 0. -(og unåde) 9: have begåt en så- dan brøde, at det alene afhænger os af kongens vilje, hvorvidt denne skal straffes; frie Anne Løcke sofhaffuer ladit slane medt pultzvasder iemodt vor strenge budt .,. frue Ane bver therfor at verre udi vor egen naude (1574), Rosenv., (+l.D. IL 228; thenum therfore att vere udi hans muiest, naude och unsæde (1580). sst. UL 332; Powell Dall for saadan hans forsseelsse och slemme sierning skalwere udi wor naade och unnade (1590).sst. IV, 176; huem som siorde de luterske predicanter nogen forfang, dskulde vere vdi hans maiest. naade oc wnaade. Hvitf. LX. b2; (1637). Wulff, J. Bang. 126. Jvtr.: hvad hans nadhæ , ther udi giøræ och lathæ wel, thet sættæ vit till Gud och hans nadæ r(1468). Rosenv., GID. I 7; — også — om andre myndigbeder; formaar handicke att bøde, were udi sin hosbondisnaade oc unaade (15621. Rosenv. GIL. V. 45. Jyfr. Stemanu, Retshist. s643; sv.: iac vil veta, om iac sealradha eller oc blifoa vader drostensnadbe, sv. Medeltid. Rim-Krønik, H, v, 5961-2 (efter Søderwall: bero af). — tage til mn. 9: atter give den skyldige sin forrige stilling, til give; recipere in uratiam, tave til naade, tage i veuskab iniev. Coldinu, Etymol. 167; Nuel. latinit. 87; skal hand komme til dem forste I»: hustru) igieu, om hun vil tage hannem til naade. Chr.V. D. L.3-16-8. Enduu+ brugeligt, Smlyp, ut. to gnaden nemen, se Suh, u. L. II. 1240. re samt tave til takke nd. — som titel til konger og fyrster: Rosenv., GI, D. I. 7 (ant. her ovt.); (1501). Geh. Ark. Årsb, IV, 244 (se uvt, u. hvymæytighed) ; madenschall were rede huer dus til kv. may, ovb hans naedis daglige tolch. n. D. Mag, I. 308 (il. . sst.); thet er ethers nasdes høymechtighed, kong, mav., wel witterligt. Tavsen. 167; Gud til loff,/ ethers naadhæ til ewiuh æræ, s»t. 175 (EB. N, er her gennemgående betesn-e for tiltale til kongen); Ranch. 121 (se ovf. u. kra). Smlgn. Soder-. wall: nab 10); t.gnade, —
• 2) våde= gave: sid bimlen vilde mig med naader nu iføre, Kingo, Kronborg. a2: værmed ald din frelse nær og alle «line naader. sammes Psalmeb. 315. — 3)orplejning, omsorg; for hanum var allæ hande nadhe til lryk och edinde bode, Rom ant. Dixtu. II. 43; her Ywan oc løven the bodæ huiltis uhe nat och halldæ nadee. ss. IL 217 (her mulig kun om søvnens rv, jvfr. Fritz-: ner: nad 4); han skibede banom alle nodhe til dryck ovh saa til edinde byde. sst. I. 3812-13. Smlyn. S0derwall: ; næ» 4).

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᚿᚮᚦᚽ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Nåde (I)