Mus

The Old Danish word Mus can mean:

• vo. hunk.
• 1) i uuv, bet.; eeær —um», som hwn maa. P. Lolle. nr. 601 1. møss. sxt, nr. 600, 602); musen raader sielff y fattig kons posse, hun giør biv stor skade. Grundtv., Folkev. I.11, HKØD; at muusen dig ey gecker, lun skære ballrenvil saa braff, Gerner, Resivdus, 193; musen kommer saa oite for felden, til hun fanges. P. Syv. 1. 101; den slestebudden landsbye- iuus, bun. kunde mig raadføre, Reen- herg, Poet, Skr. L 182. — Ht.; ryt- ser ulker mys. Harpestr. 113; thær sum wys atæ yxenæ, Gl dsk, Krom. 125 (<= møvs. sst. 13:3); bennæ atæmys. »=t, 19 (— møs. sst. 19); rytter ok muøs, Maude. Bejse. 16.1; sst. Lilo; ta vorder jorden fol af møøs. s54.2713, 188,03 der hand hug pas ban- vew, skal eu hel hob mus oc rotter vere iøbien aff hannem. Hviti. I. fort. b3"; uordske muus, pontiske muus ere tieplige til foder-werck: Comenius, Opladne Dør. & 209 (= mus pon- ticus). Smlgn. isk. mus, fit. myss, — 10. bruges I udtryk om tavshed, stilhed; de lige nu alle ve tie quer som muss i første søllne. Vedel, Viser. I. or. 11. v. SB: hun tier stille som en muus, Bording, I. 40, Jvir. Grimm, Wb.: nuvs, 34, —
• 2) muskel; museulus, svusen Erymol 791; Nuel, latinit. 987, 139: uaær huden or afdragen, lader hjulet xlg sve ligesom I pelser, bvileket de kalder muus (eller kimibolder). Comeuius, Orbis plet 118; særlig muskelen ved tommelfing- ejen: museulus, musen pan hænderne. ] Stepkh., Nomenel. I. 96h; siv agt paa ballenaftommelfingereneller musen. Bondepraktica. 79, 88; Moth. F demnebet.til dels endnu brugeligt Stolen. isl, mis; Soderwall: mus 2). —
• 3) blomsten på frugt; cicam, muss- om kiernen. Turson, VocuD, 148; Moth. —
• 4) etslags kage med balsum- blade; S. Paulli, Flora D. 175F(se balsombakkelse. I. ti IF. 231 Smlun. musbakkelse ndi. — 5) kvindfolks blusel,

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᚢᛋ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Mus (I)