Molb

The Old Danish word Molb can mean:

• og Peters, 111; (1429). Kb- hvns. Dipl. L. 151; (1486). Hubertz, Aktstk, om Århus. I. 49; (1492). Hosenv,, &1.D. I. 25; Romant. Digto. I 34; Tavsen. 208; (1532) D. Mag. TL 160 (se ovf. u. købe- brev): bliffne i alle maade trygelige sele. Tidemand, Sjæl. Urtgd. i 3; m i alle maade, omnino, Colding, Dict. Herlov. — i anden maade er skybet tæt voder till. Chr. Pedersen. I. 207 (2: for det andet, se også 1. 7)); att the med thiiden kunde werre uvthtige »t brugis wdi religionen och andre maade (1598). Rørdam, Univ. Hist. IV. 394. tag mig din tienere i de beste maade. Ps. 119.122 (Chr. Pedersen); »t ey wordher brøst i the modhe (1484).D. Mag. I. 271; alle m., thesse m., ugre 1. 556; Rosenv., GL L. IV. 14: som Gudh hafføer beuiisth samme stadth wiv mange maade. Schroch, En føye foreluring. 5; P. Smed, fi: Chr. Pedersen. IV. 318.16; ey ses hannom trenye wdi de maade. Tav- sea, Post. sommerd. 108"; i onde waade sanet sine klinter. Pallad., S. Fed, Skib. ad'; Vedel, Saxo. 63; smsum joke paa en, men i mange maade re fruetbare, B. Tott. I. 74; mange audre maader. sst. I. 107; — i sfv)å nr. »: således: tha vpstodb Magnus Baat »e mælte wt slesvholst. Fragm. XII 111; — meente i saa maade att komme hannom till at tilstaa. Tidemand, Jerusal, Forst, a4; i såå maade komme de til den haffn, Pallad., S. Ped, Ski+". Smlgn. isl, måder 0: i lige måde; sf det til- berede, rigetuberedt bliftuer udført. Toldrulle, ig 1651, e1'; — i lige maade, Bør- ding. TI. 297. — i em m. 0: galt, ulykkeligt; stød jeg der i em maade uden hoved. Ulysses v. Itacia. A. 2, S. 3; om han vil tale Latin med dig, sag staner du deri en maade. Philoso- phus udi egen Indbildn. A, 4, S. 1. Hos Moth: du kommer i en skøn måde. — 9) til. 9? a) til pas, til behag;hen ting er thenom till maade, oc fordi laste the alting. P. Eliesen., alle made utalsket (1401). | 405, 175; hand kunde huerckenedeeller dricke. eller gonge hannem till masde. Chr. Pedersen. V. 370.-9; Lud. de sto, Kanuto. v. 799; Grundtv., Folkev, I. 47b; kommer nu Rustetil vel til masde. Herm. Weigere. 36; Vedel, Saxo. 312; (1602). D. Mag. TIL 29; Bording. II 227; ingen kandvære alde til maade. P. Syv. I. 36; ingenuden dem selffoc de vjse til maade. Gerner, Epitome. 13. — b) i sam- me øjeblik, i rette tid; nogle fam dage siden kom han til maade med paa kirkegaarden, at nogle svin stod og havde rodet ned udi et barne grav (1585). D. Saml. VI. 345. Jvfr. måde 5). — ce) til rette; Christoffer vaar noget nær kommet ilde til maade met Vend- » erne, som snege sig bag pas hannem. Vedel, Saxo. 457 (= |]. insultantibus Sclavorum navigiis haud fscilem fuvii ingressum habuit. P. E. Mållers udg. 859). -- d) i lag; dend, hand icke kand giffue et stud, naar band kommer til maade oc tik hug med menniskerne. Immanuel, 42. Smlgu. ist. måti; S0- derwall: mate samt korn-, kors-, krudt-, middel- (se ovf. III. 552),jødmåde ovf. og over-, vand-, vin-, vinkel-, vlmåde nuf.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᚮᛚᛒ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Molb (I)
• Molb (II)
• Molb (III)
• Molb (IV)
• Molb (V)
• Molb (VII)