Malmøb.

The Old Danish word Malmøb. can mean:

• 11%; Vedel, Saxo. 396; be- drøfføede greffue Gert den menige fred imange maade. Hvitf. V. 260; hielpe den menige fred paa fode. P. Resen. 90. — her Jens Nielssøn sig da be- spordhæ met meneghæ almughæ. An- nal. f. nord: Oldkh, 1885. Få not. —e, opendinge, som hand skattede den ) meninge almue aff. Chr. Pedersen. V. 456.3; (1580). Secher, Om Vit- terlighed. 30; som de, der vilde lade dem se aff den meninge mand. Pallad., Hosedjævel. d 1": saa reisser sig den meninge mand. Ranch. 155; mieninge mand. sst. 139; Nyrop. Roskilde Smedelav.65; meeninge mand haffrer ingengode deraf, Holst.Oecouomia.V.46,—2) =men 2) ;samlealt sit meu- nige rød. Romant. Digtn. I. 43; han skapte alle ereatur ve al menige verden. Chr. Pedersen. L 61; IL. 384; største part aff menighe Danmarckis rigens rad (1540). Bosenv., G1. D. IL. 113; (1551). Vid, Selsk. Skr. VIL 96: bleff her Aage Ibssen aff menige Lunde capittel vdualdt til at verre erckebisp. Hvitf. VIL 137; huileket wii psasmeenige companies vegne alle oc huer venligen ville lade vide (1616). Hu- bertz, Aktstk, om Arhus IL 35; — rectori och magistris och mienige pro- fessoribus (1599). Rørdam, Kbbvns. Univ. Hist, IV. 394 (jvfr. Varminu. $85); mijnige almog (1486). Hubertz, Aktstk. om Arhus. I. 58. — pas menynge børgeress och almwges vegne (1542). sst. I. 137; war mening laugittorsamelitt j laugsshusitt (1623). sst. II. 280; haffuer meininge giildbrødre y købsuænne lag beviligett (1570). Stadfeldt, Randers. 37; mening gildbrødre. sst.; mienunge gildbrødre. sst. — 3) = men 3); gaff thennom en menege tegen. Mark. 14.4 (1524; 1607: it tegen, som de haffde tilfellis); Fud. 3 (se ow. u. men, to. 3); ieg tror, at alting er menigi denne cristelig kirke. soChr. Pedersen. IV. 300.053: alting er menig i thette samfund. P. Eliesen. 28. — 4) = men 4); menigh qwynnæe. ællær skøghy skal jkke wordlie af. Israels døttær. Gl D. Bib. 5 Msb. 23.1: ikke skuldhe the wonnydhe wor syster som jen menighe qwynnæ. sst. 1 Msb. 343: (1500: skøge); menige løse ywinuer ey skulle boo høss andit gult erliigt folek. Rosenv., GI. L. IV. 108. — w. plage o: venerisk syg do; om nogen af thennom blifuer syug aff then meenige plage eller nogen Siv reenlighedt. n. D. Mag. I 319. Swlyn. Såderwall: menogher. Som wb1;bio. 3 bet 1); som selge deris gota bort dyrere, æn det menige gelder. Chr. Pedersen. II. 180.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛘᛆᛚᛘᚯᛒ.
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.