Lo

The Old Danish word Lo can mean:

• se lov.Lob (lup, løb), no.
• 1) løb; hym- melens skyæ iellær reynæns lup ok ; gongh æræ obnæ. GI1:D.Bib. 1. Msb. 7.13 haffuit, som haffuer sit laab der igennem. Vedel, Saxo. fort. 31; hasin løb, sst. 32; cursus, lob. Col-ding, Etymol 285; det faar icke sin rette løb. sst. 76 (u. arceo); Nuel, 0latinit. 238, 453 (løb, sst. 236, 287); sit lob udi en døgn den præctig ab- solverer. Hexaem, 56; ds beholder den sit rette lob. B., Tott. I. 31; himlens skickelse med stiernernis lob. ;Gørner, Hesiodus. 149; den uvisse krigs lob. sammes Ilias, b3; Ped. Pårs. B.3, 8. 3 (i slutm); Ho lb., M. poet. Skr. (v. Liebenb.) 143; blev hans lives lob pg grav-skrift føøri pen. Thura, Poet. Sager. 122.det er sax verdsens lob oc vaane. Hegelund, Calvmnia. 32"; huore verdtzens løb, hun løbber omkringh. Kortvending v. 6 (om brugen af hun seovt, I.294); rendesteenen maa haffue sion wanlig lob (1621). n. D. Mag. I. 387. Ordet er gennemgående ik. i de nord. sprog, men hank, i Tysk. —
• 2) blive il, 9: gå tabt, blive ødelagt;huad for it antall folek der bleff i lHvitf. VI. 168; han haffde pantsett hans gaard til Otte Holgerssen Rosen- krantz, som siden bleff vdi løbit deoffuer. s st. VIII. 61, 98 (se ovf, u. fattug 2)); en partj aff tollen wil wiist bliiffre y løbbid, Chr. IV. Breve. (1636-40). 17. — Jvfr. nt. in dem lope bliven, se Sch.u. L.: lop. — lade, sætte i 1. D: sætte til; viffven, som laderliffvet i løbet oc fanger sas sin rette ] løn. Vedel, Tragica. 21; sin egen helbred yladelig hand før i lobbet sutte. Bording. I. 40b, — gå il; ey skøtter, sex pund skal med i lobbet gange.

Possible runic inscription in Medieval Futhork:ᛚᚮ
Medieval Runes were used in Denmark from 12th to 17th centuries.

Similar entries:

• Lo (I)